Samfund 45 min. siden
Løkkes flagdag spoleret: Bygning bruger forkerte færøske flag
Krig & katastrofer 1 time siden
Islamisk Stat dræber mindst 24 civile i syrisk landsby
Erhvervsnyheder 1 time siden
Ikonisk tv-studie jævnes med jorden: Gør plads til burger-gigant
Samfund 1 time siden
Nu kommer tallene: Sådan undgår du uddannelsespanik
Amerikansk valg 2016 2 timer siden
Efter sit livs vigtigste tale: Her er Hillarys store problem
Amerikansk valg 2016 3 timer siden
Trump raser mod Clinton-lejr: Får lyst til at slå dem i hovedet
Samfund 3 timer siden
Lykke Friis: Drop belønning af de hurtige på uni
Samfund 4 timer siden
Åh nej: Grim far-trend bliver moderne!
Samfund 6 timer siden
Ny rapport afslører: Så farligt er det at sidde ned på jobbet
Samfund 7 timer siden
Her er størst risiko for skybrud
Samfund 8 timer siden
Spar tusindvis af kroner på lån: I dag er sidste chance
Lederen 8 timer siden
Hedeslag
Amerikansk valg 2016 8 timer siden
Hillary angriber Trump i historisk tale
Samfund 10 timer siden
Flødeboller giver millionoverskud til BonBon-skaber
Krig & katastrofer 11 timer siden
Nusra-fronten bryder med al-Qaeda
Erhvervsnyheder 14 timer siden
Milliarderne vælter ind i stærkere strøm for Google
Samfund 14 timer siden
Dropper faldskærmen: Vil hoppe ud fra otte kilometers højde og ned i net på jorden
Samfund 15 timer siden
Bios' millionkrav fra Falck kan vokse sig endnu større
Samfund 16 timer siden
DMI advarer igen: Risiko for kraftig regn og skybrud
Politik 16 timer siden
Spaniens konge beder konservativ leder danne regering
112

Psykiater om katte-hængning: Gerningsmand kan være psykopat

Frida blev fundet stranguleret på kirkegård. Det er ikke normal adfærd at pine dyr, slår speciallæge i psykiatri fast

  • Ukendte gerningsmænd har hængt den tre-årige kat Frida op i et træ på en kirkegård i Slagelse. Den blev fundet død søndag. (Privatfoto)
Ukendte gerningsmænd har hængt den tre-årige kat Frida op i et træ på en kirkegård i Slagelse. Den blev fundet død søndag. (Privatfoto)

Det var et grufuldt syn, der mødte katten Fridas ejer søndag. På Sct. Peders Kirkegård i Slagelse fandt Ghita Færggren sin højtelskede kat på tre år død - hængt i et syrentræ med sejlgarnssnøre om halsen.

Ghita Færggren, der bor klos op ad kirkegården, er chokeret over kattedrabet og mishandlingen, som hun mener er drengestreger og har meldt til politiet. Endnu er gerningsmændene dog ikke fundet.

Læs også:

Se også: Kat stranguleret på kirkegård

Hvad der dog virker sikkert er, at det langt fra er en normalt fungerende person, som har stranguleret Frida. Det vurderer speciallæge i psykiatri Henrik Day Poulsen over for ekstrabladet.dk.

- Når det kommer til dyremishandling, er det altid folk, der er meget uempatiske og følelseskolde. Almindelige, normaltfungerende mennesker kan godt se, at man ikke skal pine dyr, siger psykiateren til ekstrabladet.dk.

Får kick ud af dyrplageri
Ifølge Henrik Day Poulsen er mennesker, der finder på at pine og slå dyr ihjel ofte risikosøgende:

- De får et kick ud af at overskride normale grænser, som andre mennesker ikke ville gøre. Hvor mange grænser kan man overskride? Hvor meget kan man pine katten? Man starter måske med at pille knurhårene af den, så sparker man den, og så kan det sidste skridt måske være at hænge den.

Katteejer blev ringet op af grinene drenge
Ghita Færggren var dybt bekymret for sin kat, efter at hun ikke havde set Frida siden forrige søndag. Onsdag hængte hun sedler op i kvarteret, og torsdag modtog hun et opkald fra at hemmeligt nummer. Hun fortæller til ekstrabladet.dk, at der var nogle drenge i den anden ende af telefonen:

- Jeg kunne høre, at de grinte i baggrunden. De sagde, at de havde vores kat, men jeg ved jo ikke, om det var rigtigt, eller om de bare havde set vores telefonnummer på sedlen og har en syg form for humor, siger den rystede katteejer.

Tegn på personlighedsforstyrrelser
Henrik Day Poulsen fortæller, at det i børnepsykiatrien er beskrevet, at det kan være et tegn på personlighedsforstyrrelser og psykopatiske træk, når børn har tilbøjeligheder til at mishandle dyr.

- I lærerbøgerne er det beskrevet, at psykopater som børn ofte har været ondskabsfulde over for kammerater og dyr. Du har sikkert aldrig som barn kunnet finde på at gøre en hund eller kat noget, og det er ikke normalt, at man systematisk mishandler dyr, siger Henrik Day Poulsen, der anbefaler forældre til børn, der udviser den adfærd til straks at skride ind.

- Det er ikke ok. Børn har ikke fra naturens hånd noget moralkodeks. De lærer fra mor og far. Man skal være opmærksom på det og sætte ind over for det. Børn skal have vide, hvad der er acceptabelt.

- Så børn, der skærer benene af biller, er potentielle psykopater?

- Det er ikke normalt, men det er klart, at det er langt mere afvigende at hænge en kat. Desuden er det ulovligt at pine dyr.

Fra mishandling af dyr til mishandling af mennesker
- Er det noget, man kan vokse fra?

- Nogen gør. Andre gør ikke.

- Det lyder som om, at dyremishandling godt kan føre til, at man kaster sig over mennesker i stedet?

- I sidste ende kan det sagtens ende med noget værre.

- Har alle psykopater og seriemordere pint dyr?

- Nej, men det er et af mange træk, siger Henrik Day Poulsen, der tit spørger ind til, hvordan patienter har behandlet dyr i barndommen.

Oplysninger i sagen om katten Frida kan rettes til Sydsjællands og Lolland Falsters Politi på tlf. 5531 1448.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen