Ung mand fik besøg af tæskehold i Odense

Tre unge mænd mødte op med en omgang tæsk til en 18-årig mand i Odense. De formodede gerningsmænd er anholdt

112 seneste

Hent flere
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

En 18-årig mand fik natten til tirsdag besøg af et tæskehold i sin lejlighed i Odense C. Idet den unge mand åbnede døren fik han tildelt et knytnæveslag i ansigtet.

- De trænger ind i lejligheden, og der får han flere slag. De tager også en gulvsvaber og slår ham med skaftet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Kim Munksgaard.

Den unge mand har forklaret, at han kom på kant med de tre mænd ved en fest i sidste uge.

- Han mener, at det er derfor, at han skulle straffes, lyder det fra vagtchefen.

De tre mænd løber fra stedet, og tager den 18-åriges knallert med. Han vælger dog at sætte efter den, og det får mændene til at smide knallerten og køre derfra i en bil.

- To timer senere standser vi en bil, der skulle ligne den bil, og hvori der sidder fire mænd, hvoraf de tre svarer til signalement af gerningsmændene, siger Kim Munksgaard.

De fire mænd er i alderen 20 til 23 år, og politiet vil her til formiddag vurdere, om de skal fremstilles i grundlovsforhør. Alle er kendt af politiet i forvejen. Det gælder også det 18-årige voldsoffer.

- Vi er i et miljø, hvor der bliver afregnet lidt, fortæller vagtchefen.

De anholdte bliver sigtet for kvalificeret vold.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik