112

Beboere vender hjem efter sprængstoffund

Politiet er færdige med undersøgelsen af en lejlighed på Frederiksberg, hvor der er fundet gammelt sprængstof.

  • Beboere i en opgang på Frederiksberg blev evakueret efter fund af sprængstof. Foto: Kenneth Meyer
Beboere i en opgang på Frederiksberg blev evakueret efter fund af sprængstof. Foto: Kenneth Meyer

Det er nu sikkert for beboerne at vende hjem til deres opgang på Jakob Dannefærds Vej på Frederiksberg, efter at politiet tidligt lørdag fandt sprængstof i en lejlighed.

Københavns Politi er færdige med undersøgelserne af lejligheden og har derfor ophævet afspærringen af noget af gaden, og de evakuerede beboere kan atter være i deres lejligheder.

- Beboerne kan gå tilbage til deres lejligheder. Afspærringen er også pillet ned, siger den centrale efterforskningsleder Emil Jensen fra Københavns Politi.

Ved første øjekast fandt politiet nogle gamle detonatorer, som kunne være sprængfarlige. Efter at ammunitionsrydderne fra EUD har været i lejlighed er der desuden fundet noget sprængbart materiale.

- Det er en eller anden form for plastiksprængstof, som vi har fundet en mindre klump af, men vi ved ikke, hvad det er, siger Emil Jensen.

- Det er af ældre dato og er noget, der har ligget i lejligheden i mange år. Det bliver fundet blandt 1000 andre ting i den lejlighed, som fremstår meget rodet, siger han.

Desuden fandt politiet nogle væsker, som de umiddelbart var i tvivl om, hvad var.

- Derfor har kemisk beredskab været herude og vurderet, at de ikke er farlige og de kører herfra igen nu, siger han.

Ejeren af lejligheden er en psykisk syg mand i 50'erne, og derfor har politiet endnu ikke fået en forklaring på, hvorfor sprængstoffet var i lejligheden, og hvad det eventuelt skulle bruges til.

- Han er psykisk ustabil, så afhøringen har ikke givet det store, siger Emil Jensen.

- Han bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag, hvor han bliver sigtet for overtrædelse af straffeloven ved at have besiddet det her sprængstof, siger han.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Jaloux ekskæreste måtte tage benene på nakken: Truede mand i bil - men så kom jagtgeværet frem...
Cykler og barnevogne doneret i massevis: Sådan her ender de deres dage - selvom de virker
Plejepersonale smurte afføring op ad ryggen på skleroseramte Tina Horn - og reagerer ikke på alarmopkald
Fantastisk politiarbejde redder kvindes liv: "Han gik med hende over skuldrene en kilometer hen til en vej, hvor en ambulance ventede"
Lille detalje fik mørklødet mand til at gå amok ved tankstation: "Din fucking dansker - jeg finder dig og smadrer dit fjæs"
Stort antal vanrøgtede hunde fundet: Nogle var døde, nogle var i live
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik