Persondata politik

Breiviks far vil spinde guld på sønnen

Selv om det er seks år siden at Jens Breivik sidst har talt med sin søn, så mener han at have detaljer nok til at udgive en bog om den terrorsigtede nordmand

  • Breiviks far vil nu skrive en bog om sin terrorsigtede søn.Foto: AP
Breiviks far vil nu skrive en bog om sin terrorsigtede søn.Foto: AP
1 af 1
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Der har ikke været megen kontakt mellem Anders Behring Breivik og hans far siden faderen forlod ham da Breivik var blot et år gammel.

Derfor kan det også være svært at forestille sig at Jens Breivik kan ligge inde med så mange detaljer om sønnens fortid at det ligefrem kan blive til en bog, men det er tilfældet.

Ifølge den norske radiostation P4 har Breiviks far forsøgt at sælge sit bogmanuskript til flere norske forlag.

Se også: Norske politikere: Breivik slipper aldrig ud

Den 76-årige Jens Breivik bekræfter overfor radiostationen at han har kontaktet flere forlag, men at ingen har vist interesse.

P4 har været i kontakt med flere af Norges største forlag, men ingen har endnu modtaget noget. Det overrasker bog-redaktørerne som gerne vil i dialog med Jens Breivik

- Det kunne da være interessant at høre hvilken slags manuskript der er tale om, og vi vil da vurdere det på samme facon som vi gør med alle andre manuskripter som vi får tilsendt, siger Aschehougs forlagsredaktør, Kari Spjeldnes, til P4.

Se også: Breiviks forsvarstale er lagt på YouTube

Strenge krav til bogen

Forlagene understreger dog alle at der er særlige forholdsregler når det kommer til en bog om Breivik.

- Den skal være godt skrevet, læselig og kunne give en beretning som vi som forlag også kan se vil være vigtig for flere. Og i dette helt specielle tilfælde vil det være naturligt at se på hvordan han vil belyse helt centrale ting i denne forfærdelige sag, siger Spjeldnes.

Samme holdning deles af den administrerende direktør hos Gyldendal i Norge, Fredrik Nissen, der har store forventninger til en mulig bog om Breivik.

- Jeg tror nok at bogen vil sælge godt uanset hvad. Folk vil købe den af ren nysgerrighed, siger han til P4

Se også: Utøya-offer sørger over myrdet danske mor

Har ikke set meget til sønnen.

Spørgsmålet er så hvor meget Jens Breivik reelt set kan bidrage med i et kommende bogprojekt.

Jens Breivik, som nu bor i Syd-Frankrig, blev skilt fra den terrorsigtedes mor da Anders Behring Breivik var blot et år gammel

I et interview med det tyske magasin Stern har han sagt at der ikke var noget særligt far-søn-forhold mellem dem og at de ikke havde nogen fælles interesser.

I samme interview fortalte han at han sidst havde kontakt med sønnen for seks år siden på en telefon.

Se også: Terrorofres familier er ankommet til Utøya

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik