Persondata politik

Terrorekspert: Batman-galning inspireret af Breivik

Copycat: Amerikansk terrorekspert mener, at James Holmes har nærstuderet Anders Breiviks massemord i Norge

  • James W. Clarkes nye bog, 'Defining Danger: American Assassins and the New Domestic Terrorists' er også udkommet på det europæiske bogmarked.
« Forrige
James W. Clarkes nye bog, 'Defining Danger: American Assassins and the New Domestic Terrorists' er også udkommet på det europæiske bogmarked.
1 af 3
Næste »
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Batman-galningen James Holmes, 24, kan have taget ved lære af den norske massemorder Anders Breivik, da han planlagde og udførte massakren i en biograf i Colorado, USA, hvor 12 mennesker blev dræbt og 58 andre såret.

Den amerikanske terrorekspert James W. Clarke siger, at han ser flere foruroligende lighedstegn mellem angrebet under Batman-premieren i Denver-forstaden Aurora og massakren i Norge, der sidste år kostede 77 mennesker livet.

– Det var to spektakulære angreb med mange bemærkelsesværdige sammenfald. Jeg bliver ikke overrasket, hvis det viser sig, at James Holmes har studeret massakren i Norge, siger James W. Clarke til ekstrabladet.dk.

Terroreksperten peger blandt andet på, at Holmes og Breivik brugte samme type våben, herunder en halvautomatisk Glock-pistol, var iklædt avanceret udrustning og udførte angrebene med militær præcision.

– Begge brugte desuden bomber til at aflede opmærksomheden, siger Clarke med henvisning til, at Breivik detonerede en bombe i Oslo, mens James Holmes havde omdannet sin lejlighed til en bombefælde.

Læs: Våbensalg boomer efter massakre

James W. Clarke analyserer i sin nye bog 'Defining Danger' (2012) nogle af de mest berygtede amerikanske terrorister. Han ser en lige linje fra Oklahoma City-bombningen i 1995 til Anders Breiviks massemord i 2011 og Batman-massakren i Colorado i sidste måned.

– De forsøger at påføre så stor skade som overhovedet muligt for at få mest mulig omtale. Breivik virker meget optaget af, hvordan han bliver fremstillet i medierne, og mit gæt er, at det er James Holmes også, siger han til ekstrabladet.dk.

Han tvivler dog på, at James Holmes’ handling var politisk motiveret.

– Han var formentlig dybt deprimeret og drevet af et voldsomt raseri og et ønske om selvdestruktion, siger terroreksperten, der finder det sandsynligt, at Holmes iværksatte sin blodige plan, da han dumpede en mundtlig eksamen i foråret.

Læs: Batman-mistænkt i retten med farvet hår

– Det er meget muligt, at et karrieremæssigt tilbageslag kan have udløst en sådan handling, siger Clarke og peger på, at Batman-galningen droppede ud af phd-programmet på University of Colorado tre dage efter nederlaget ved eksamensbordet og indkøbte en stormriffel og ammunition.

James Holmes blev mandag sigtet for 12 drab og 116 drabsforsøg ved en domstol i Colorado. Anders Breivik vil modtage sin straf ved en domstol i Oslo den 24. august.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik