112

Rausing lod sin døde kone ligge i to måneder

Den svenske Tetra Pak-arving Hans Kristian Rausing har netop erkendt sig skyldig i usømmelig omgang med lig

  • Hans Kristian Rausing og hustruen Eva Rausing da alt åndede fred og idyl i 1996. Nu er Eva Rausing død af en overdosis. Hun skal begraves i USA. (Foto: AP/Alan Davidson/The Picture Library Ltd)
Hans Kristian Rausing og hustruen Eva Rausing da alt åndede fred og idyl i 1996. Nu er Eva Rausing død af en overdosis. Hun skal begraves i USA. (Foto: AP/Alan Davidson/The Picture Library Ltd)
1 af 1
Lokalavisen.dk – 112

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

Den 49-årige svenske Tetra Pak-arving Hans Kristian Rausing har netop erkendt sig skyldig i usømmelig omgang med lig, skriver Aftonbladet.se.

Det skete ved retten Isleworth Crown Court i London, hvor milliardærarvingen stod tiltalt for at 'forhindre en lovlig og ordentlig begravelse' af sin hustru, Eva Rausing.

Til anklagen om, at han havde hindret en afdøds ret til en respektfuld behandling, svarede Hans Kristian Rausing 'skyldig'.

- Jeg handlede ikke rationelt. Jeg forsøgte at fortsætte som om, hun ikke var død, lød det i en erklæring fra Rausing, som forsvareren læste op, skriver expressen.se.

Hans Kristian Rausing erkendte sig også skyldig i anklagen om at have kørt bil under påvirkning af alkohol og narkotika. Anklageren bekræftede samtidig, at Hans Kristian Rausing ikke vil blive anklaget for sin hustrus død.

Lå død i flere uger
Eva Rausing blev fundet død for tre uger siden i parrets fælles hjem i London. Politiet mener, at hun har ligget der siden 7. maj - altså i godt to måneder.

Hans Kristian Rausing blev 9. juli 2012 stoppet af politiet i London-bydelen Wandsworth, fordi han kørte usikkert. Han lugtede ikke af alkohol, men pupillerne var udvidede og politiet fandt en crack-pibe, hash og spor af kokain i bilen.

Hans Kristian Rausing blev anholdt mistænkt for at køre bil under påvirkning af narkotiske stoffer, og det var under en efterfølgende ransagning, at hustruen blev fundet.

Hans Kristian Rausing blev efter anholdelsen løsladt mod kaution på betingelse af, at han tog plads på afvænningsklinikken Capio Nightingdale i Marylebone i det centrale London. Her har han opholdt sig siden.

Det menes, at Eva Rausing døde af en overdosis. Parret havde sammen fire børn og er var en del af den 12. rigeste familie i Storbritannien.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik