112

Bilist dræbt - ramte vejtræ

Bilen brød i brand, og en person omkom, da en trafikant ramte et vejtræ nær Næstved.

  • (Foto: Alarm112danmark.dk)
(Foto: Alarm112danmark.dk)

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har mandag aften endnu ikke fået identificeret den person, der tidligere på dagen omkom i en trafikulykke ved Herlufmagle ved Næstved.

Vagtchef Ove Christoffersen oplyser til Ritzau, at der er tale om en mand, men ellers kan man på nuværende tidspunkt ikke sige mere om identiteten.

- Der har været ild i køretøjet, og det vanskeliggør arbejdet med at få identificeret den pågældende, siger han.

Ved ulykken kørte manden sin bil ind i et træ. Efter sammenstødet brød bilen i brand. Det er endnu uvist, om manden døde ved sammenstødet eller som følge af branden.

Først tirsdag forventer politiet, at komme nærmere et svar på, hvem den afdøde er.

- Der skal foretages et retslægeligt ligsyn, hvor politiet og embedslægen vil være til stede, siger Ove Christoffersen.

- Der håber vi, at vi kan få fastlagt identiteten på den afdøde, siger han.

Ulykken skete på Gelstedvej nær Næstved ved 15-tiden. Det var en forbipasserende, der opdagede, at der holdt en bil i brand, som oven i købet var knust mod et træ.

Vedkommende fik slået alarm, og brandfolkene fra Næstved fik slukket branden, hvorefter man kunne konstatere, at en person var omkommet i ulykken.

Ved du noget? Mail 1224@eb.dk eller sms 1224 (almindelig sms-takst)

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
17-årig gymnasieelev død af meningitis: Nu skal alle elever og lærere vaccineres
Bitter nabostrid: Mand dømt for vold med møgspreder
Livsfarlig sabotage mod kvindes bil: Alle fire hjul var skruet løs
Gravid skolelærer centimeter fra at miste livet - og sit ufødte barn: Hvem er vanvidsbilisten, der pløjede Maja ned?
Arvestrid i familie efter anklage: Nevø giftede sig med onkel - og scorede 5,65 millioner
Her er straffen til asylansøger for voldtægt af kvinde i skolegård
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen