Persondata politik

112

Ægtepar banket af fire hjemmerøvere

Et ægtepar på 59 og 51 er indlagt på Rigshospitalet efter et brutalt hjemmerøveri i parrets villa i Gentofte i nat

  • Politiets teknikere arbejdede hele natten på at sikre spor i Gentofte-villaen. Politiet søger oplysninger om de fire røvere, der flygtede efter 3.30 i nat fra Ærenprisvej. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiets teknikere arbejdede hele natten på at sikre spor i Gentofte-villaen. Politiet søger oplysninger om de fire røvere, der flygtede efter 3.30 i nat fra Ærenprisvej. (Foto: Kenneth Meyer)
1 af 1

112 seneste

Hent flere
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Hent flere
 

Politiet jager fire udlændinge, der taler dansk med accent efter et groft hjemmerøveri i en villa på Ærenprisvej i Gentofte i nat.

Hjemmerøverne brød ind i huset på et tidspunkt før klokken 3.34, der er alarmeringstidspunktet. De brækkede en dør op og vækkede ægteparret og truede dem med revolver og kniv.

Kvinden vågnede ved, at hendes mand var i slagsmål med hjemmerøverne.

Slået med revolverskæfte
- Han kom i slagsmål med dem, og det førte til at han blev slået en del gange formentlig med et koben og revolverskæftet, oplyser vicepolitiinspektør Flemming Poulsen til ekstrabladet.dk.

Røverne fik pacificeret manden, hvorefter hustruen blev bagbundet med gaffatape. Den 59-årige kvinde kommer først fri, og hun slår alarm til politiet.

Selve røveriet kan være sket en til halvanden time før klokken 3.34, siger politiet.

Se også: To 20-årige fængslet for hjemmerøveri

- Der er tale om et meget groft røveri. Ægteparret blev straks kørt til behandling på Rigshospitalet, hvor vi lige nu har efterforskere ude for at afhøre dem. I nat var det vigtigste, at de fik behandling, siger Flemming Poulsen.

Parret har ikke fået livstruende kvæstelser. Politiet var med i ambulancen til Rigshospitalet for kort at afhøre ægteparret.

Flygtede med kontanter, smykker og ur
Ved middagstid oplyste politiet, at ægteparret nu var udskrevet fra hospitalet.

Hjemmerøverne flygtede med kontanter, smykker og et Rolex-ur i ukendt retning.

Politiet efterlyser vidner, der har set hjemmerøverne i nat i området omkring Ærenprisvej, Ranunkelvej, Gentoftegade og Kildegårds Plads.

Kriminalteknisk Center har arbejdet hele natten på at sikre spor i villaen.

Totalt maskerede
- De var var maskerede i en grad, så det var umuligt at se deres ansigter. De var iført mørkt/sort tøj, så signalementerne er meget sparsomme, siger vagtchef Mogens Mogensen, Nordsjællands politi.

Politiet kan ikke udelukke, at hjemmerøverne tidligere har observeret mod huset på Ærenprisvej, og beder derfor om henvendelser hvis nogen har set mistænkelige personer eller biler i området.

Se også: Sigtelse: 20-årig bag groft hjemmerøveri

- Det er en sag vi sætter alt ind på at få opklaret, siger efterforskningschef Flemming Poulsen.

Tre hjemmerøverier er opklaret
Der har været tre grove hjemmerøverier i Nordsjælland, men de er alle opklaret, og gerningsmændene står alle til mindst fem års fængsel efter at Folketinget for et år siden indførte skærpet straf for hjemmerøverier.

Politiet i Nordsjælland har i øjeblikket ni arrestanter, der er fængslet i de tre sager om hjemmerøverier.

Den 3. juni blev et ægtepar overfaldet i deres villa i Klampenborg og i den sag er tre 20-årige varetægtsfængslet. Den ene blev afsløret af et overvågningskamera i en kontantautomat, da han forsøgte at hæve penge på to røvede dankort.

Desuden er fem unge, tre på 18, en 17-årig og en 19-årig fængslet for et hjemmerøveri i Holte mod et ældre ægtepar, der passede deres to-årige barnebarn.

Parret, han 65 og hun 63, blev bagbundet med gaffatape og aftvunget pinkoden til dankortet før de blev ført ned i kælderen og låst inde på badeværelset.

Hjemmerøverne flygtede med smykker, sølvtøj, en minkpels, punge med hævekort og de kørte væk i parrets Audi.

En serbisk hjemmerøver er udleveret fra Serbien efter et hjemmerøveri i Gentofte i foråret, hvor offeret blev slået ned med en vinflaske og pådrog sig en dyb flænge.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik