Persondata politik

112

Familien har set deres døde søn

Familien til den dræbte 20-årige mand har nu identificeret liget. Manden er dansk statsborger

  • Anlægget til tigrene var åbent så snart liget var fjernet og afspærringerne ophævet. Tigrene selv lod sig ikke mærke med dagens dramatik. (Foto: Carsten Norton)
« Forrige
Anlægget til tigrene var åbent så snart liget var fjernet og afspærringerne ophævet. Tigrene selv lod sig ikke mærke med dagens dramatik. (Foto: Carsten Norton)
1 af 5
Næste »
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Det var en 20-årig dansk statsborger med rødder i Afghanistan, der i morges blev dræbt af tigrene i Zoologisk Have i København. Det bekræfter Københavns Politi overfor ekstrabladet.dk.

- Vi har nu fået identificeret manden, og familien er blevet underrettet og har været ude at identificere ham, oplyser Lars-Christian Borg til ekstrabladet.dk.

Manden er registreret som dansk statsborger men er oprindeligt født i Afghanistan. Hvor længe han har boet i Danmark vides ikke.

Læs også:

112 11. jul 2012 Se også: TV: Tigrenes bytte kørt væk fra zoo

Overvågning ingen hjælp
Politiet ønsker ikke at oplyse familiens reaktion på den frygtelige nyhed eller om de har kunnet be- eller afkræfte teorierne om selvmord.

Det meste af formiddagen har politiet gennemset overvågningsbånd fra Zoologisk Have, men da der ikke findes overvågning af området omkring tigrene, ved ingen præcist, hvad der gik forud for, at den 20-årige havnede i den 3½ meter dybe vandgrav, der adskiller havens gæster og rovdyrene.

- Vi har gennemset samtlige videobånd, men det har ikke givet noget som helst. Vi har også gået rundt med hundepatruljer, for at finde ud af, hvor han skulle være kommet ind henne, men har ikke lokaliseret det nøjagtige sted endnu, lyder det fra Lars-Christian Borg.

Læs også:

112 11. jul 2012 Se også: Her blev den 20-årige mand fundet

Var i zoo hele natten
Det er derfor uvist, hvad han har foretaget sig i haven i de mange timer.

Tidligere har politiet dog kunnet slå fast, at den unge mand forcerede hegnet til haven allerede ved 22-23-tiden i aftes. Altså har han tilbragt adskillige timer i Zoo, før han enten med vilje eller ved et uheld havnede på den forkerte side af muren, der omkranser tiger-området.

En obduktion af manden i morgen skal bl.a. klarlægge, om han har været påvirket af alkohol eller stoffer. Tidligere på dagen slog man ved et ligsyn fast, at den 20-årige var død af et bid i struben og kvalt, fordi en tiger har holdt ham fast.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik