Persondata politik

To unge kvæstet i vanvidsræs

Pløjede igennem træ og vejskilt inden bil smadrede imod boligblok

  • Der var ikke meget tilbage af den store Mercedesen efter vanvidsridtet stoppede. (Forto: Kenneth Meyer)
« Forrige
Der var ikke meget tilbage af den store Mercedesen efter vanvidsridtet stoppede. (Forto: Kenneth Meyer)
1 af 4
Næste »
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Et vanvittigt ræs endte med en voldsom kollision for to yngre mænd, som sent lørdag nat kørte med høj fart igennem en lavhastigheds-zone i Taastrup.

De to unge mænd kørte ifølge politiet betydelig stærkere end den tilladte hastighedsgrænse igennem et beboelseskvarter på Parkvej i Taastrup. Den tilladte hastighed i området er 40 kilometer i timen.

Det var næsten dømt til at gå galt - og det gjorde det så ud for Parkvej 83, hvor turen brat stoppede imod hjørnet af en boligblok.

- Undersøgelser på stedet viser, at de under kørslen på et tidspunkt påkører et vejskilt, og det slår dem ud af kurs, så de kurer sidelæns tværs over vejen. De rammer her et træ, som knækker, og fortsætter så ind i bygningen på Parkvej, fortæller vagtchefen ved Vestegnens Politi, Michael Bundgaard, til ekstrabladet.dk.

De to unge kørte imod bygningen med så stor kraft, at et vindue i stueetagen smadrede. Ingen i lejligheden kom dog noget til ved sammenstødet.

Klippede tag af bilen
De to unge mænd var bevidstløse og sad fastklemt i bilen, da udrykningen nåede frem, og redningsmandskabet måtte klippe taget af bilen for at få dem fri. Herefter blev de i ambulance med ekstra lægeassistance og politieskorte kørt til Rigshospitalet, hvor de nu er indlagt.

- Begge personer er stabile og uden for livsfare, siger Michael Bundgaard til ekstrabladet.dk.

Politiet kan ikke sige noget om de nærmere omstændigheder ved ulykken eller hvorfor, de unge mænd kørte så stærkt, da det endnu ikke har været muligt at afhøre dem. Politiet vil meget gerne i kontakt med vidner til ulykken eller andre, som kan bidrage med oplysninger. Du kan kontakte politiet ved at ringe 114.

Ved du noget? Skriv til ekstrabladet på 1224@eb.dk eller send sms til 1224. Det koster almindelig sms-takst.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik