112

Lam mand indebrændt: Omsluttet af flammer

Hjemmehjælper forsøgte at redde manden, men måtte opgive

  • Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
1/2
Næste »

En lam mand nåede at trykke på sit nødkald, da hans seng blev omsluttet af flammer her til aften i hans hjem på Nordgårdsvej i Faxe her til aften.

Men den tililende hjemmehjælper, Hanne Jensen, måtte efter heroiske forsøg opgive at redde den 54-årige mand.

- Der var ild i hele sengen. Og han har prøvet at smide noget af sengetøjet ud over. Men der var ild i det hele, fortæller Hanne Jensen.

Hun er tydeligt rystet over oplevelsen.

- Han ligger med sine bedende øjne, fortæller hun om den chokerende oplevelse.

Hun forsøgte at sætte et håndklæde for munden og gå ind igen, men til sidst måtte hun opgive redningsforsøget.

- Branden er opstået i sengen, så vi formoder, at det har noget med rygning at gøre, fortæller vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.

Han fortæller, at manden afgik ved døden, inden brandfolkene fik bekæmpet ilden. Han bekræfter, at hjemmehjælperne forsøgte at redde manden.

- De forsøgte, men de kunne ikke gøre noget. Der var for meget røg og varme, siger han.

Der er ikke tale om, at huset er brændt ned til grunden, men derimod voldsomt brandskadet indvendigt. Nu skal brandteknikerne undersøge stedet for at fastslå brandårsagen endeligt

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Asylansøgere raserede Alice hus for hundredtusindvis af kroner: Nu advarer hun andre mod at leje ud
Rikke er pissesur på politiet: "Kraftedeme om jeg betaler den bøde. Hvis I vil, kan I sætte mig i fængsel"
Wauv - fantastisk rørende video: Se fireårige Anton fortælle om sit kræftforløb
Kraftig somalisk mand ragede på unge piger og drenge: "Jeg var meget ked af det. Hele vejen op ad gågaden græd jeg"
Rotter har invaderet boligområde: 650 er indtil videre fanget med nyt smart våben
Brød indrejseforbud og tog på månedlangt plyndringstogt i Danmark: Onsdag klappede fælden
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik