112

Taxamorderens bøn blev ikke hørt

Livstidsfangen Seth Sethsens ønske om at blive løsladt efter 26 år i fængsel bliver ikke opfyldt. Det har Retten i Glostrup slået fast

  • Seth Sethsen er den nuværende livstidsfange, der har levet næstlængst bag tremmer. Naum Conevski, der i dag er erklæret sindssyg, har været frihedsberøvet i 28 år. (Foto: Gert Jensen)
Seth Sethsen er den nuværende livstidsfange, der har levet næstlængst bag tremmer. Naum Conevski, der i dag er erklæret sindssyg, har været frihedsberøvet i 28 år. (Foto: Gert Jensen)
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

I 26 år har Seth Sethsen siddet bag lås og slå for rovmordet på taxachaufføren Kurt Gaarn-Larsen tilbage i oktober 1985. Her skød den nu 57-årige Seth Sethsen sit offer i hovedet og i maven på klos hold på Gammel Landevej i Albertslund.

Efter at have levet bag tremmer i Vridsløselille Statsfængsel i næsten halvdelen af sit liv har den 57-årige morder søgt om at blive løsladt. Men det ønske har Retten i Glostrup netop afvist.

- Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 28. december 2011, hvorefter Seth Sethsen Nielsen ikke kunne løslades på prøve på daværende tidspunkt stadfæstes, lyder konklusionen af kendelsen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Taxamorderen Seth Sethsen vil løslades

Seth Sethsens forsvarer, advokat Bjarne Fabech-Larsen, har endnu ikke læst begrundelsen for kendelsen, men han er ikke overrasket over afgørelsen.

- Jeg har fået større chok. Det var jo ret forudsigeligt. Vi kan kære afgørelse indenfor 14 dage til landsretten. Men det skal jeg først snakke med min klient om i morgen. Det er hans afgørelse, hvad han vil, siger Bjarne Fabech-Larsen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Fængsel på livstid betyder i snit 15 år

Seth Sethsen gav for nyligt et større interview i TV2-programmet Station 2. Her blev den 57-årige morder spurgt, om det var retfærdigt, at han stadig sad inde efter 26 år.

- Det ved jeg ikke. Familien vil nok synes, det er retfærdigt, men i Danmark der løslader man livstidsfanger. Jeg skal også løslades, forklarede Seth Sethsen, der ikke lagde skjul på, at han angrede sine handlinger:

- Det eneste jeg fortryder er, at jeg har kostet et menneskeliv. Den sidder der resten af livet, fordi det var ikke meningen, at det skulle ske.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk