112

Lastbil-ulykken kostede også fire-årig livet

En voldsom lastbil-ulykke onsdag på Helsingørmotorvejen har ikke kun kostet ét menneskeliv. To mennesker er blevet dræbt. Det er en 71-årig kvinde og hendes 4-årige barnebarn, oplyser Nordsjællands Politi

1/3
Næste »

En voldsom lastbil-ulykke onsdag på Helsingørmotorvejen har ikke kun kostet ét menneskeliv. To mennesker er blevet dræbt. Det er en 71-årig kvinde og hendes 4-årige barnebarn, oplyser Nordsjællands Politi.

I går kom det frem, at en person var dræbt, da en lastbil på Helsingørmotorvejen ved IKEA lidt nord for København. Nu oplyser Nordsjællands Politi, at der var to personer i den personbil, der kom i klemme mellem to lastbiler.

- Det er en 71-årig kvinde fra Allerød og hendes 4-årige barnebarn fra Hillerød, siger politiinspektør Uffe Stormly, Nordsjællands Politi.

Tre køretøjer - to lastbiler og en personbil - var involverede i det dramatiske sammenstød, der i timevis lukkede den stærkt trafikerede færdselsåre i retning ind mod byen.

De tekniske undersøgelser efter ulykken har været meget vanskelige. Derfor stod det ikke fra begyndelsen klart, at der var to dræbte.

Ulykken skete ved, at en lastbil bremsede op foran personbilen. En anden lastbil bag personbilen bremsede ikke lige så voldsomt, så personbilen blev kvast mellem de to lastbileer og dænget til med jord fra den forreste.

En af lastbilerne og personbilen brød i brand og der gik lang tid inden redningsmandskabet kunne komme ind til bilen.

Den ene lastbilchauffør er uskadt efter ulykken, men ifølge politiet meget chokeret. Føreren af den anden lastbil er kvæstet og overført til Rigshospitalet. Han er ikke i livsfare.

Ved du noget: Mail til 1224@eb.dk eller sms 1224 (almindelig sms-takst)

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
STORALARM - HJÆLP: 34-årige Casper Gaarsdahl Christensen forsvundet i nedtrykt sindstilstand
GLS-bude spurgte gruppe af unge om vej: Blev jagtet gennem byen og brutalt gennembanket
Ambulance kaldt ud til mand med hjerteproblemer: Redderen fik tæsk som tak for hjælpen
Rædselsslagen ung mand til politiet: "Jeg sidder og gemmer mig på toilettet" - politiet trak på smilebåndet, da de kom frem
Højgravid kvinde fik tæsk på åben gade
Forretning bukker under: "Efter 2 rambuktyverier har vi fået nok og starter ophørsudsalg"
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik