112

Bar nag i 55 år: Hævnede drillerier med mord

Carl Ericsson var teenager, da han blev drillet med skridtbeskytter. Et halvt århundrede senere opsøgte han skolekammerat med pistol

  • Carl Ericsson, 74, er blevet dømt til fængsel på livstid for drab på en tidligere skolekammerat. (Foto: AP)
Carl Ericsson, 74, er blevet dømt til fængsel på livstid for drab på en tidligere skolekammerat. (Foto: AP)

Carl Ericsson glemte aldrig ydmygelsen, der fandt sted for over 50 år siden i omklædningsrummet på gymnasiet i Madison, USA.

Efter en idrætstime fik Ericsson meget mod sin vilje spændt en skridtbeskytter på hovedet - og det var angiveligt klassekammeraten Norman Johnson, der stod bag de grove drillerier.

I mere end et halvt århundrede bar Carl Ericsson nag, og i januar i år besluttede han sig for at få hævn. Ericsson ringede en aften på døren hos Norman Johnson og dræbte den tidligere skolekammerat med et skud fra en pistol.

Carl Ericsson, 74, blev fredag kendt skyldig i manddrab og idømt fængsel på livstid. Drabet har rystet indbyggerne i den lille by i staten South Dakota, hvor alle kender alle.

– Han sagde, at det drejede sig om en skridtbeskytter, der var blevet sat fast på hans hoved. Det var det eneste, han fortalte, da han blev afhørt af politiet, siger anklager Kenneth Meyer til Associated Press.

Hængte fast i underbevidstheden
Carl Ericsson har bekræftet, at drabet var hævn for den gamle episode.

– Jeg tror, det skyldtes noget, som skete for over 50 år siden. Det har åbenbart hængt fast i min underbevidsthed, forklarede han dommeren under retssagen.

Norman Johnson var stjerneløber på Madison High School, mens den noget uatletiske Ericsson var hjælper for træneren. Anklageren siger, at han ikke kender flere detaljer fra episoden.

– Jeg kender ingen, der husker situationen - altså ud over Carl, siger anklageren.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Voldtægt af piger på 12 og 14 år og en kvinde på 35 år: Politiet har tegning af gerningsmand, men vil ikke offentligøre den
Nyt foto offentliggjort: Her ses Lars for sidste gang
Utrygheden breder sig: Mørk mand lokker små børn med Pokemonkort og popcorn
Liderlige betjente på jagt efter sex: Knaldede prostitueret og lovede kørekort for sex
Politibetjentenes egne møgsager: Magtmisbrug, trusler, narko og blufærdighedskrænkelse
Kendt tv-vært: HJÆLP - min hjerneskadede svoger er forsvundet
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen