Persondata politik

Hjemmerøver sigtet for mord på 75-årig

Tre grove hjemmerøverier i Nordsjælland blev begået af en østbande, der også står bag talrige indbrud og tyverier. En af de tiltalte, 21-årige VM, kræves udleveret til Tyskland for et rovmord på en 75-årig pensionist

  • Srecko Halilovic sidder fængslet i Serbien, men deltog ifølge politiet i tre hjemmerøverier i Nordsjælland. Tysk politi vil afhøre ham om hjemmerøverier og det drab, som 21-årige VM foreløbig er sigtet for. (politifoto)
« Forrige
Srecko Halilovic sidder fængslet i Serbien, men deltog ifølge politiet i tre hjemmerøverier i Nordsjælland. Tysk politi vil afhøre ham om hjemmerøverier og det drab, som 21-årige VM foreløbig er sigtet for. (politifoto)
1 af 3
Næste »
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Hent flere
 

Tre pensionister i Nordsjælland blev udsat for grove hjemmerøverier af en bande serbiske sigøjnere, der ifølge politiet også har begået talrige indbrud, tyverier og omfattende socialbedrageri.

Den ene af sigøjnerne, der sidder varetægtsfængslet i arresten i Slagelse, kræves nu udleveret til Tyskland, hvor han sigtes for rovmordet på en 75-årig pensionist.

Flere medlemmer af sigøjnerklanen står ifølge tysk politi bag syv-otte hjemmerøverier i Sachsen i Tyskland og drabet på den 75-årige pensionist, der blev trampet i brystet under et hjemmerøveri, så han døde.

Fandt hans dna på mordsted
På torsdag stilles fire tiltalte for retten i Helsingør. Samtidig kræver tysk politi den ene af de tiltalte, den 21-årige VM, udleveret for drabet på den 75-årige pensionist. Tysk politi har fundet den 21-åriges dna på drabsstedet.

Se også: Østbande jages for hjemmerøverier

- Så snart sagen i Danmark er overstået, kræves den 21-årige udleveret for drabet i Tyskland. Sagen ligger lige nu i justitsministeriet, bekræfter efterforskningsleder Lau Lauritzen over for ekstrabladet.dk.

To fængslet i Serbien, en forsvundet
Når retssagen starter i Helsingør i overmorgen, mangler der endnu tre bandemedlemmer på anklagebænken: Slavko Nikolic alias Stojkovic, 32, Srecko Halilovic, 36, og Steva Neda.

Slavko Nikolic og Screcko Halilovic sidder varetægtsfængslet i Serbien og kræves udleveret til Danmark for hjemmerøverierne, mens Steva Neda jages internationalt. Men han er sporløst forsvundet.

Tysk politi vil også afhøre Slavko Nikolic, Screcko Halilovic og Steva Neda for hjemmerøverierne i Sachsen og drabet på den 75-årige pensionist, som de mistænkes for at have begået sammen med den 21-årige VM.

Se også: Serbisk tyvebande hærgede i hele landet

Anklagemyndigheden i Nordsjælland har rejst tiltale mod de fire sigøjnere for 46 forbrydelser. De groveste er de tre hjemmerøverier:

Den 9. maj 2011 brød fem røvere ind hos en 81-årig tidligere skoleinspektør i Espergærde klokken tre om natten, vækkede pensionisten, holdt ham fast i sengen og truede ham:

- Du skal dø ! Har du guld ? Har du auto ?

De forsøgte at flå en ring af hans finger og låste pensionisten inde på badeværelset, rodede huset igennem og stak af med smykker, kongeligt porcelæn og en mobil for godt 66.000 kr.

To af sigøjnerne, 50 og 21 år, er tiltalt for røveriet i Espergærde, der blev begået sammen med de eftersøgte Slavko Nikolic, Srecko Halilovic og Steva Neda.

Hev dynen af 74-årig kvinde
Banden - dog uden den 50-årige - slog til igen den 19. maj 2011 i Snekkersten, hvor de brød ind til en 74-årig sovende kvinde, som de vækkede og truede: - Har du guld ? Hvor har du guld ? Hvor er dine penge ?. De hev dynen af hende, trak ned i hendes natkjole for at kigge efter smykker og gennemrodede huset.

Hjemmerøverne flygtede med 200 kr., en mobil og en iPod til 2250 kr.

Slået med kost og hammer
Den 28. maj 2011 var det den 50-årige sigøjners tur til at begå hjemmerøveri sammen med Slavko Nikolic, Srecko Halilovic og Steva Neda, siger tiltalen. De brød ind i en villa i Birkerød, hvor de slog en 63-årig mand i hovedet og på kroppen med en hammer og en kost.

Mens han lå ned forlangte de penge og sagde: - Han sagde, du havde mange penge. Den 63-årige gav dem 400 kr., men nægtede at give røverne sin halskæde, selvom han blev truet med hammeren.

Se også: Østbande skjulte tyvekoster i container

En 30-årig sigøjner og hans 31-årige kæreste gav, ifølge tiltalen, husly til hjemmerøverne og lod dem opbevare koster fra røverier og indbrud mod betaling. Parrets lejlighed i Helsingør var proppet med tyvekoster, da de blev anholdt.

Parret svindlede sig også, ifølge anklageskriftet, til sociale ydelser fra Helsingør kommune for 678.000 kr. i fem år, fordi de bildte kommunen ind, at de ikke boede sammen og at den 31-årige kvinde var enlig forsørger.

Det gav parret de mange penge i ekstra børnetilskud, boligsikring, friplads i børneinstitution og udlagte børnepenge.

Sigøjnerklanen, der stilles for retten i Helsingør på torsdag, stod ifølge tiltalen også bag mange indbrud.

En del af den 50-årige tiltaltes tyvekoster blev opbevaret i en container på Harreshøjvej i Græsted, hvor der blandt andet blev fundet 200 tyvekoster til en værdi af 108.000 kr. To andre serbere opbevarede også tyvekoster i containeren.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik