112

Moses Hansen: Nedbrændt sex-messe er guds straf

Prædikanten har flere gange demonstreret mod sex-messen i den nu nedbrændte KB Hallen

  • Moses Hansen, da han demonstrerede foran sex-messen i KB Hallen i 1999. Fotos: Linda Johansen (indsat) og Gert Jensen
« Forrige
Moses Hansen, da han demonstrerede foran sex-messen i KB Hallen i 1999. Fotos: Linda Johansen (indsat) og Gert Jensen
1 af 2
Næste »

112 seneste

Hent flere
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

Brandteknikere skal nu i gang med at finde årsagen til, at KB Hallen brændte ned i går, og dermed lagde dildoer, liveshows og letpåklædte kvinder på sex- og erotikmessen i aske og ruiner.

Men hvis man spørger den kristne prædikant og arge sexmesse-modstander Moses Hansen, så skal teknikerne ikke rode i asken, men derimod vende blikket mod himlen for at finde svar.

- KB-hallen, sexmessen og porno-legetøj for millioner af kroner brænder til aske. Det er et minibillede på, hvad ild kan gøre ved den forurening af Guds gave, som sex er, skriver Moses Hansen på sin Facebook-profil, hvor han i flere indlæg bruger branden til at tordne mod bordeller, porno og erotiske messer.

Åndelig ild
Han taler også om en national åndelig ild, som 'vil få mennesker til at vende tilbage til Guds normer for seksualiteten'.

Læs også: Moses Hansen vil have advarsel mod porno

- Lad os derfor bede om en åndelig ild over Danmark, som vil forvandle sex-industien til aske - og derfor vil betyde sunde ægteskaber og hjem, skriver prædikanten, som også tilføjer nogle bibelcitater for at understrege sin pointe.

Havde stand på sex-messe
- Som opfølgning på branden i KB-hallen vil jeg tilføje dette: Da Pilatus havde dræbt nogle jøder, sagde Jesus i Lukas kap. 13: 'Mon det er et bevis på, at disse mennesker var større syndere end andre, fordi det gik dem sådan? Nej! Jeg siger jer: Det vil gå jer alle på samme måde, hvis I ikke vender jer fra jeres synd og holder jer til Gud.', skriver Moses Hansen på sin Facebook-profil, hvor indlæggene giver anledning til stor diskussion.

Prædikanten og hans kors har været en fast gæst foran sex- og erotikmesser gennem mange år, hvor han tordner mod sex og porno og har endda også haft en stand på en sexmesse i Aabenraa, hvor han kunne missionere inde fra 'løvens hule'.

I forbindelse med sex-messen i KB Hallen i 2006 var han blandt andet ud og sige til erotik-sitet side6.dk, at der burde stå advarsler på hver eneste pornofilm og ved indgangen til sex-messerne.

Advarslerne skulle blandt andet lyde således, foreslog prædikanten:

'Ser du denne film, besmittes du af en satanisk ånd!' og 'Læser du dette blad, vil det forhindre dig i at opnå et forhold til Jesus Kristus og det evige liv!'



Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik