Tre anholdt i drabssag: skudoffer sigtes

Tre er nu anholdt efter skyderiet på Vesterbro. Politiet har fundet det tredje skudoffer på et hospital i Sverige. Han er nu anholdt, fordi han er mistænkt som gerningsmand til skyderiet. To andre mænd er også anholdt

Den skudsårede mand er indlagt på Skånes Universitetssygehus i Malmø, der bevogtes af politiet.(Foto: Patrick Persson)
Den skudsårede mand er indlagt på Skånes Universitetssygehus i Malmø, der bevogtes af politiet.(Foto: Patrick Persson)

Tre mænd er nu anholdt efter skyderiet foran moskéen på Amerikavej i København i formiddags.

Et tredje skudoffer, der blev ramt foran moskéen på Amerikavej i formiddag, blev fundet på et hospital i Sverige. Han skal være ramt af to skud og er blevet opereret.

Politiet oplyste ved 18-tiden, at den 26-årige skudsårede nu er blevet anholdt, fordi han mistænkes som gerningsmand til skyderiet ved moskéen. Han har erkendt, at han var involveret i skudepisoden.

Politiet har også anholdt to andre for skyderiet.

Skudoffer sigtes
- Han har en rolle i skyderiet, og han vil blive sigtet, siger drabschef Jens Møller, der endnu ikke kan sige, om den 26-årige er gerningsmanden til selve drabet på den 24-årige TA. Han passer dog på signalementet af drabsmanden.

Den ene af de to andre anholdte har familiemæssig tilknytning til to af skudofrene. Han er blevet sigtet, mens politiet stadig arbejder på at efterforske den anden anholdtes rolle i skyderiet.

Vidner har forklaret til ekstrabladet.dk, at der var flere mænd med pistoler på stedet. Mere og mere tyder på, at der har været tale om en skudduel på gaden og den dræbte TA var muligvis selv bevæbnet.

TA blev dræbt af et skud i hovedet, da to grupper af mænd kom i skænderi foran moskéen. En 51-årig mand blev såret af skud i skulderen, og den tredje skudsårede mand blev kørt væk i en privatbil, formentlig en grøn VW Vento hvis nummer startede med RD.

Politiet har ledt efter den tredje sårede mand hele dagen.

Han var blevet indlagt på et hospital i Malmø, oplyser politiet. Hospitalet er Skånes Universitetssygehus, erfarer ekstrabladet.dk.

Læs også: Mordoffer selv dømt for mordforsøg

Politiet ved endnu ikke, hvilken af de to stridende grupper, som den skudsårede tilhører. Politiet udelukker heller ikke, at han kan være gerningsmanden til skyderiet.

Politiet håber, at han kan afhøres i løbet af aftenen.

Politiet bevogter skudsåret
En kilde i Sverige oplyser til ekstrabladet.dk, at den skudsårede stadig er på hospitalet, men han er under svær politibevogtning.

Han er blevet opereret. Han beskrives som cirka 30 - men er altså 26 år - og kraftig. Signalementet af den skudsårede 26-årige passer umiddelbart godt på gerningsmanden til skyderiet.

Gerningsmanden beskrives af vidner som cirka 30 år, kraftig og med skæg og strithår. Han var iført kjortel.

Hvis det er gerningsmanden, der ligger på hospitalet i Malmø, tyder det på - som nogle vidner siger - at der har været en skudveksling mellem de to grupper af mænd ved moskéen.

Drabssagen er nu overgået fra bande-enheden til Københavns politis drabssektion.

Dét skyldes, at politiet ikke tror på et bandeopgør, men at motivet er et personligt opgør.

1 af 2 Den skudsårede mand er indlagt på Skånes Universitetssygehus i Malmø, der bevogtes af politiet.(Foto: Patrick Persson)
2 af 2 Her blev 24-årige TA dræbt, mens to mænd blev såret af skud. Det tredje offer blev fundet på et hospital i Malmø.(Læserfoto)
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen