Persondata politik

112

Delta-gruppen: De stoppede Breiviks massakre

Da norks politis mest toptrænede politifolk ankom til Utøya, havde massemorderen ikke en chance

  • Da superheltene fra Delta-gruppen ankom til Utøya, måtte massemorderen give op(Foto: Jan Bjerkeli)
Da superheltene fra Delta-gruppen ankom til Utøya, måtte massemorderen give op(Foto: Jan Bjerkeli)
1 af 1
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

I over en time jagtede den tungt bevæbnede Anders Behring Breivik de skrækslagne børn og unge rundt på øen Utøya.

Iskoldt og nådesløst skød han de ubevæbnede og forsvarsløse unge. En efter en. En ulige kamp.

Men da Delta-gruppen gik i land fra hurtiggående både, blev magtbalancen hurtigt forrykket.

I stedet for børn og unge på flugt stod Anders Breivik pludselig over for toptrænede politifolk med hævede automatvåben, skudsikre veste og hjelme med visir.

Læs også: Desperat Breivik bluffer

Alle sammen på vej direkte imod ham.

- Vi råbte for at få hans opmærksomhed, har indsatsleder Håvard Gåsbakk tidligere fortalt.

Anders Breivik smider sine våben allerede, inden Delta-folkene når frem til ham. Alligevel er han millisekunder fra at få en kugle gennem hjernebarken som så mange af hans ofre.

Hans ammunitionsvest ligner fra afstand en bombevest, men politifolkene tog chancen og anholdt ham i live.

Læs også: Norsk massemorder skriver tale i sin celle

Aktionen vækker beundring. Også i udlandet. 61 minutter fra alarm til anholdelse imponerer nemlig.

- Hvis det her var sket i London, ville det have taget mere end en time at få en SAS-enhed derhen, siger sikkerhedseksperten John O’Conner, der er tidligere chef hos Scotland Yard til VG.

- Det ville tage dem timer at komme ind.

Læs også: D ansk læge: Breivik er egnet til straf

Den norske justitsminister, Knut Storberget, var hurtigt efter aktionen ude at rose elite-holdet for deres professionalisme og mod.

- Jeg takker beredskabstroppen. De er vore helte. Blandt mange helte, der har hjulpet godt til med at begrænse tragedien i fredags, står disse i absolut første række, sagde han til norsk TV2.

Delta-gruppens aktioner:

1994, Gidselsdrama: Et røveri af et postkontor i Larvik gik helt galt. De to røvere endte med at tage en postansat, en kvindelig politibetjent, et ældre ægtepar og en forhandler fra politiet som gidsler. Dramaet endte i Torp lufthavn, da Delta-gruppens skarpskytte dræbte den ene røver fra lang afstand, hvorefter bevæbnede Delta-folk stormede ind. Det var første gang, at en norsk politimand havde givet en ordre om at skyde for at dræbe.



1996, Røveri af pengetransport: Betjente fra Delta-gruppen forpurrede et planlagt røveri af en pengetransport. Det skabte debat, at en af røverne blev skudt under flugt.



2004, Ildkamp med røverbande: Over hundrede skarpe skud blev affyret i ildkamp mellem politiet og 11 røvere bevæbnede med automatrifler, maskinpistoler og mindre håndvåben. En betjent mister livet og røverne slipper af sted med næsten 60 millioner norske kroner fra et kup hos NOKAS – Norsk Kontantservice. Delta-gruppen deltager i de efterfølgende anholdelser.



Det er desuden kendt, at betjente fra Delta-gruppen har været en fast del af ’Special Team Six’ - en international elite-politienhed under FN-kommando. Der har norske betjente fra Delta-gruppen fra 1999 og frem udført højrisiko-anholdelser og løst gidselsituationer i Kosovo. Special Team Six skal ikke forveksles med det amerikanske Navy SEAL ’Team Six’, der stod for likvideringen af Osama bin Laden.



Kilder: VG, Aftenbladet, Rogalands Avis, Politiforum.no

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik