112

97-årig nazist: Jeg fortryder intet

En 97-årig ungarer står i dag tiltalt for massakre på civile i 1942

  • Da Sandor Kepiro satte sig på anklagebænken tog han et papir med teksten 'Mordere af en 97-årig gammel mand' frem. (Foto: AP)
Da Sandor Kepiro satte sig på anklagebænken tog han et papir med teksten 'Mordere af en 97-årig gammel mand' frem. (Foto: AP)

Den 97-årige Sandor Kepiro står i dag til regnskab for drabene på 1200 jøder og sigøjnere i Novi Sad i Serbien i 1942.

Sandor Kepiro er ifølge Simon Wiesenthal Centeret den mest eftersøgte nazist, men da han i dag ankom til retten i Budapest med en stok som støtte erklærede han sig fuldstændig uskyldig og kaldte hele retssagen for et cirkus.

Og da han satte sig på anklagebænken tog han et papir med teksten 'Mordere af en 97-årig gammel mand' frem.

Sandor Kepiro er tiltalt for at være medskyldig i krigsforbrydelser, da han ifølge anklagemyndigheden personligt beordrede drabene på 36 personer.

Han har erkendt, at han var tilstede under Novi Sad-massakren, men han har tidligere forklaret, at han blot gjorde sin pligt.

Skudt på gaden
- Jeg fortryder intet, har han sagt til ungarsk tv.

Flere hundrede familier blev omringet af nazi-allierede ungarske styrker ved Donau floden i Novi Sad og skudt.

Ifølge en overlevende, Lea Ljubibratic, blev folk skubbet i floden og ind under isen, og andre blev trukket ud af deres huse og skudt på gaden, skriver BBC.

Sandor Kepiro blev dømt for sin medvirken i drabene i 1944, men den fascistiske ungarske regering omstødte dommen, og Kepiro flygtede til Argentina.

Han vendte tilbage til Ungarn i 1996 og blev opsporet af Simon Wiesenthal Centeret til en lejlighed overfor en synagoge i Budapest.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
17-årig gymnasieelev død af meningitis: Nu skal alle elever og lærere vaccineres
Bitter nabostrid: Mand dømt for vold med møgspreder
Livsfarlig sabotage mod kvindes bil: Alle fire hjul var skruet løs
Gravid skolelærer centimeter fra at miste livet - og sit ufødte barn: Hvem er vanvidsbilisten, der pløjede Maja ned?
Arvestrid i familie efter anklage: Nevø giftede sig med onkel - og scorede 5,65 millioner
Her er straffen til asylansøger for voldtægt af kvinde i skolegård
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen