Natklubejer kræves dømt for rufferi

Den ågertiltalte natklubejer kræves også dømt for rufferi. Hans natklub vrimlede med luksusludere, der lokkede sexkunderne til at købe champagne til 1000 kr. flasken

Den 57-årige luksusprostituerede arbejdede fra natklubben og tog en kunde med hjem, som kvalte hende i taglejligheden.(Foto: Jesper Stormby Hansen)
Den 57-årige luksusprostituerede arbejdede fra natklubben og tog en kunde med hjem, som kvalte hende i taglejligheden.(Foto: Jesper Stormby Hansen)

En fræk aftale med en af natklubbens 'champagne-piger' kostede 2-3000 kr.

Men pigerne måtte ikke forlade natklubben med kunden, før han også havde købt for mindst 1000 kr. i baren. Helst champagne for det gav den fedeste fortjeneste.

Dét kom frem i Københavns Byret i dag under retssagen mod natklubejeren, der ved siden af natklubben drev ågerforretning med grove trusler mod skyldnerne.

Anklagerne i sagen, Mette Vestergaard og Peter Messerschmidt, kræver også natklubejeren og hans medejer dømt for rufferi, fordi luksusluderne nærmest var ansat i natklubben.

De havde omklædningsrum og fik gratis mad og drinks og kunderne kunne betale for sex med kreditkort i natklubbens betalingsterminal.

Hvis kunderne ikke købte den dyre champagne måtte de lægge 1000 kr. i baren, hvis de ville forlade natklubben med en pige under armen.

Pigerne skabte 'god stemning'
Natklubejeren og hans medejer nægter sig skyldige i rufferi. De blandede sig ikke i, hvad pigerne aftalte med mændene og pigerne kom der kun som gæster for at skabe en 'god stemning' i natklubben, har de forklaret i retten.

Men anklagerne mener, at natklubejerne reelt var en slags arbejdsgivere for pigerne, selvom de ikke direkte fik løn af natklubben.

Pigerne afregnede sex direkte med mændene, men pigerne fik også kuverter med 10-15 procent kommission for den champagne, som sexkunderne købte i baren.

På en af politiets aflytninger siger natklubejeren da også: 'De er super-bange, når jeg skælder ud, men jeg er jo også chefen.'

Luksusluder blev kvalt
I maj 2007 gik det i øvrigt galt for en af natklubbens luksusprostituerede, en erfaren 57-årig kvinde, som aftalte en 'forretning' til 5000 kr. med en 41-årig mand, som hun mødte på natklubben.

Hun tog ham med hjem, hvor hun blev kvalt, da kunden ikke kunne få rejsning under to forsøg på samleje.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen