Amerikansk valg 2016 2 timer siden
Demokraterne styrter, før startskuddet lyder
Samfund 2 timer siden
Ny analyse: Kommunerne vil mangle ni milliarder i 2020
Samfund 2 timer siden
Antallet af private daginstitutioner fordoblet på syv år
Terror 2 timer siden
Øget risiko for radikalisering blandt flygtninge i Tyrkiet
Amerikansk valg 2016 3 timer siden
Email-lækage fælder top-demokrat dagen før partikonvent
Samfund 3 timer siden
Verden rundt på 11 dage: Russisk præst slår rekord med luftballon
Samfund 4 timer siden
Nyt job eller skilsmisse? Så manger tager livet op til revision i ferien
Samfund 4 timer siden
Flygtninge presser venligboere
Krig & katastrofer 5 timer siden
Raket rammer regeringskvarter i Kabul
Krig & katastrofer 5 timer siden
Mindst otte dræbt af raketangreb i Damaskus
Amerikansk valg 2016 6 timer siden
Kilde: Republikansk borgmester vil give sin støtte til Clinton
Samfund 6 timer siden
Regionsrådsformand vil oprette egen ambulance-tjeneste
Amerikansk valg 2016 6 timer siden
Donald Trump: USA kan trække sig ud af WTO
Terror 7 timer siden
Terror i Kabul: Det værste angreb i 15 år
Samfund 7 timer siden
Ambulanceselskabet Bios kan være på vej mod konkurs
Samfund 8 timer siden
Svensker vinder VM i myggedrab med smertefuld teknik
Amerikansk valg 2016 10 timer siden
Ekspert vil ikke længere afskrive Trump som præsident
Samfund 11 timer siden
Se Ellies FANTASTISKE forvandling: - Jeg har fået et helt nyt liv
Samfund 13 timer siden
WTF?! Mystisk slimklat pibler frem fra undergrunden
Krig & katastrofer 15 timer siden
Hospitaler bombet: To dage gammel baby dræbt
112

Camilla Broe tilstår

I hidtil ukendt dokument erkender danskeren, at hun vidste alt om ekskærestens narkosmugling

  • Camilla Broe har i et hidtil ukendt dokument erkendt, at hun vidste alt om ekskærestens narkosmugling. (Foto: Thomas Sjørup)
Camilla Broe har i et hidtil ukendt dokument erkendt, at hun vidste alt om ekskærestens narkosmugling. (Foto: Thomas Sjørup)

Hver 6. uge sendte Camilla Broe i samarbejde med ekskæresten Fernando Tonelli medlemmer af et kurérkorps på ti personer over Atlanten med ecstasy.

Det fremgår af en fax sendt 17. december 2001 fra danskerens daværende advokat, Michael J. Rosen, til den føderale anklager David S. Weinstein. I faxen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, besvarer Broe ti spørgsmål fremsendt af anklageren, som dengang angiveligt ikke var klar over, at Camilla Broe allerede i juli 2001 var flyttet til Danmark.

Ud over at indrømme, at hun i fjerde kvartal af 1997 blev bekendt med ekskæresten Fernando Tonellis narkokriminalitet, angiver hun også navne på en håndfuld af de kurerer, der fragtede narkoen fra Amsterdam til Miami: Annemarie Underwood, Carolina, Katherine Hernandez, Trish og Melissa Schwartz.

Der skal ifølge Broe have været i alt ti kurerer.

Hvidvask af narkopenge
Broe giver ikke mange konkrete indrømmelser på sin rolle i narkosmuglingen. Men et af spørgsmålene fra Weinstein lyder: ‘Hvor mange smuglerture arrangerede du og Fernando per uge og i hvor lang tid?’ Hertil svarer Broe blot ‘Hver 6. uge’, men hun afviser således ikke, at hun selv var medvirkende til at arrangere smuglingen.

Derudover forklarer Broe, at Tonelli tilsyneladende havde et skuffeselskab – La Fanese – som muligvis blev brugt til hvidvask af penge fra narkohandlen. Dette skal være sket i et samarbejde med Tonelli og en advokat ved navn Andrew Byer, som ved en føderal domstol i 2006 erklærede sig skyldig i medvirken til narkohandel.

Hvorvidt La Fanese er synonym med den antikvitetshandel, Tonelli angiveligt skal have haft, vides ikke. Broe kunne i hvert fald ikke redegøre for, hvad selskabet helt konkret beskæftigede sig med. Men danskeren afviser at have vidst, hvorvidt Tonelli og hans kone Michelle havde købt deres hus i Kendall, Florida for narkopenge – og det samme gælder anskaffelsen af to biler og en Harley Davidson-motorcykel.

Villig til at være agent
Det har tidligere været antydet, at Broe selv skulle have spillet en aktiv rolle i den videre distribution af ecstasy-pillerne, når kurererne havde fragtet dem til USA. Det fremgik blandt andet på et indledende retsmøde i sagen i september 2009.

Men i faxen fra 2001 hævder Broe, at kurerernes primære kontakter var Antonella Grilli samt Michelle Tonelli og Ivano Cornelli. De to sidstnævnte er tidligere dømt i samme sagskompleks som Broe.

Endelig fremgår det af den otte år gamle fax, at Broe erklærede sig villig til at fungere som hemmelig agent for de amerikanske myndigheder. Det 10. og sidste spørgsmål Weinstein oprindeligt har stillet lyder på, om Broe ville være villig til under overvågning at foretage båndede telefonopringninger til medlemmer af Tonellis organisation. Hertil svarer Broe ja – under forudsætning af, at hendes retslige stilling på forhånd er gjort klar.

Det skete tilsyneladende ikke, og 6. februar 2002 skriver Broes advokat Rosen atter et brev til Weinstein. Heri fremgår det, at Weinstein ikke har reageret på faxen, hvori Broe giver indrømmelser, hvilket Rosen er utilfreds med. Særligt fordi det samtidig er kommet ham for øre, at en anden myndighed sideløbende med forhandlingerne på daværende tidspunkt er i færd med at forberede et anklageskrift mod Broe.

Dette arbejde ledte formodentlig frem til det første anklageskrift i sagen mod Broe, som blev udfærdiget i 2003.

Håber at gå fri
Nu fremlægger Broes forsvarer, Theresa Van Vliet, overraskende nok faxen fra 2001 og brevet fra 2002 som beviser på den udleverede danskers oprindelige samarbejdsvilje og amerikanernes dobbeltspil.

Dette sker i håbet om, at den føderale dommer, Federico Moreno, inden for de næste to uger vælger at lade sagen om smugling af 106.000 ecstasy-piller falde. Enten på baggrund af forældelse eller under hensyntagen til et punkt i den amerikanske forfatning, som sikrer alle retten til en fair og hurtig rettergang.

Sker det ikke, fastlægges sagens fem retsdage 7. december, og senest to uger senere skal der falde dom.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen