Her er Camillas plageånd

EKSKLUSIVT: Ekstra Bladet kan med eneret vise ansigtet på manden bag alenemorens Camilla Broes tragedie

  • Her fester Camilla Broe sammen med sin kæreste Fernando Tonelli - det er manden med guldkæden og halvlukkede øjne til venstre for hende. (Privatfoto)
« Forrige
Her fester Camilla Broe sammen med sin kæreste Fernando Tonelli - det er manden med guldkæden og halvlukkede øjne til venstre for hende. (Privatfoto)
1 af 4
Næste »

112 seneste

Hent flere
Lokalavisen.dk – 112

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

Fernando Tonelli førte sig i 1990’erne frem i Miami som en succesrig antikvitetshandler og iværksætter. Men den charmerende norditaliener var i virkeligheden en kynisk narkogangster, som ikke tøvede med at bruge vold og trusler for at få sin vilje.

Camilla Broe faldt i 1997 pladask for gråsprængte Fernando Tonelli, der stod i spidsen for en bande, som smuglede ecstasy fra Amsterdam til Florida. Italieneren styrede sin organisation med hård hånd, og fejltrin blev straffet.

Det gik blandt andet ud over en tidligere partner, amerikaneren Andrew Byer, som fik Tonellis temperament til at koge over, da han mistede en forsendelse værdifuld ecstasy. Byer har fortalt en amerikansk domstol om episoden.

- Fernando Tonelli sagde, at jeg skulle erstatte det tabte med det samme, ellers ville der ske noget slemt, fortæller Andrew Byer i en vidneerklæring.

Mishandlede Camilla
Men den italienske gangsters temperament gik også ud over dem, der stod ham nær. Camilla Broe måtte flere gange lægge krop til hans raseri.

- Han var voldelig over for mig. Han slog, sparkede, rev mig i håret og forsøgte flere gange at brække mine fingre. Vores forhold var kun godt i en meget kort periode, siger Camilla Broe, som har fortrudt bittert, at hun indlod sig med Tonelli.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at komme i kontakt med Fernando Tonelli.

Læs hele historien i Ekstra Bladet Mandag

Fra kæreste til mistænkt narkoforbryder

Camilla Broe er mistænkt for - sammen med tre medtiltalte - at have koordineret indsmugling af 106.000 ecstasypiller fra Holland til USA i perioden 1997-98.

Juli 2001 flytter Camilla Broe hjem til Danmark med sin dengang toårige datter, Isabella.

Marts 2003 rejser de amerikanske myndigheder sigtelse om narkokriminalitet mod Broe.

I 2007 forlangte USA hende udleveret, og Justitsministeriet accepterede anmodningen.

25. august ophæver Retten i Lyngby beslutningen om udlevering.

Østre Landsret ændrer byrettens beslutning i en kendelse fra 2. juli 2009 og beslutter, at Broe kan udleveres.

7. august 2009 giver Procesbevillingsnævnet afslag på at lade Camilla Broe kære landsrettens beslutning til Højesteret.

Camilla Broe risikerer 60 års fængsel.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik