112

10 måneders fængsel i stor hærværkssag

En særpræget hærværkssag fra Kalundborg endte mandag med, at en 46-årig mand blev idømt 10 måneders fængsel

En 46-årig mand fra Kalundborg kunne mandag forlade Retten i Holbæk som en fri mand.

Byretten udmålte mandag en straf på 10 måneders fængsel til manden, hvoraf de tre blev gjort betinget, for en række tilfælde af hærværk og overtrædelser af færdselsloven.

Den 46-årige har allerede siddet varetægtsfængslet i syv måneder i sagen og skal således ikke afsone yderligere.

Da Retten i Holbæk i august afgjorde skyldsspørgsmålet i sagen, blev manden frifundet for størstedelen af de 105 forhold, han stod tiltalt for, da politiets bevismateriale ifølge dommeren var for tyndt.

Den 46-årige har tidligere erkendt 12 forhold - heraf en del tilfælde af kørsel uden kørekort.

Sigtelserne for hærværk omfattede op mod 270 biler, der blev ridset i lakken, fik flænset dæk eller blev ætset med syre. Skaderne løb op til over to millioner kroner.

I politiets bevismateriale indgik både telefonaflytninger og en gps på mandens bil. Men i retten manglede oplysninger fra gps'en pludselig, og det lagde dommeren vægt på.

Mange af de steder, hvor der var lavet hærværk, stod der: "Panser svin skød MIO".

Netop "MIO" gik igen både som graffiti og som bogstaver ridset ind i lakken på flere biler, og budskabet kunne forbindes til en tragisk sag i 2009.

Dengang blev Michael Nielsen - kaldet MIO - skudt og dræbt af en politiassistent, da MIO kørte i en stjålet bil. Betjenten blev senere frifundet.

Af de mange forhold, hvor ordet MIO indgår, er den 46-årige mand kun dømt for et af dem.

Den tiltalte har tidligere nægtet at kende til Michael "MIO" Nielsen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Tricktyve havde udset nemt offer i 89-årig kvinde med rollator: Men da tog de fejl
Tragisk dødsfald ved dansk cykelløb: Rytter fik hjertestop og faldt til jorden
Desperat råb om hjælp: Hvor er Erik? - forlod hjemmet i nedtrykt tilstand
2-årige Frederik fik kræft sidste år: Faderen sender nu en rørende tak til DSB
Asylcentre mistænker radikalisering på stribe: "Han har lyst til at tage våben og slå folk ihjel - og siger ISIS har ret"
Spritstiv skolelærer torpederede og dræbte 14-årig pige: Forsøgte at stikke af - slog ud efter flere vidner, der løb efter ham
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik