Persondata politik

112

Politi sigter Vollsmosebagmand for svindel

Som led i den såkaldte Al Capone-indsats har politi og Skat slået til mod flere virksomheder på Fyn

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Som et led i politiets fokus på den kriminalitet, der bliver begået af en lille hård kerne i Odense-bydelen Vollsmose, slog politi og Skat onsdag til i en sag om skatte- og momssvig.

Ved aktionen blev fem adresser ransaget, ligesom en række dokumenter og en lille million kroner fra flere forskellige konti blev beslaglagt, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

De fem adresser, der blev ransaget, har alle tilknytning til firmaer inden for dørmands- og rengøringsbranchen.

Alle firmaerne kontrolleres af en 38-årig mand, som onsdag formiddag blev anholdt i forbindelse med aktionen. Han sigtes for omfattende skatte- og momssvig i forbindelse med en omsætning på flere millioner kroner.

Den sigtede har protesteret mod beslaglæggelsen af pengene, og derfor skal retten nu tage stilling til beslaglæggelsen.

Under afhøringer hos politiet nægtede han at udtale sig, og han er efterfølgende blevet løsladt.

- Ransagningerne og anholdelsen i dag (onsdag) er kommet i stand efter længere tids efterforskning, hedder det i en udtalelse fra vicepolitiinspektør Albert Rasmussen.

- Skat skal nu gennemgå materialet med henblik på en opgørelse af skatte- og momskravet, og derefter skal politiet tage stilling til, om der er behov for yderligere efterforskning, forklarer vicepolitiinspektøren og fortsætter:

- Mere kan jeg ikke sige om sagen lige nu, hverken om selve indholdet af det vi har beslaglagt, eller om den mand vi har anholdt i dag.

Dagens aktion i er et led i den såkaldte Al Capone indsats, hvor myndighederne samarbejder på tværs for gennem målrettede indsatser at komme kriminalitet til livs.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik