112

Rumænere fængslet for røveri mod 75-årig

Ved at skubbe en ældre dame overskred en gruppe rumænere grænsen mellem tyveri og røveri. De er nu fængslet

112 seneste

Hent flere
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

Tre rumænske tricktyve overskred efter politiets opfattelse grænsen mellem tyveri og røveri, da de overfaldt en ældre kvinde på Kongevejen i Kvistgård.

Onsdag er to kvinder på 24 og 27 år samt en 29-årig mand blevet fængslet for røveriet, fortæller vagtchef Bruno Witting-Hansen fra Nordsjællands Politi.

- De er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør og er blevet varetægtsfængslet i tre uger, siger han til Ritzau.

Kvinden kom gående langs Kongevejen med sin rollator, hvori hun havde sin taske liggende, da hun blev antastet af rumænerne.

De kom kørende i bil, stoppede op og spurgte kvinden om vej til sygehuset. Men de blev hurtigt mere nærgående.

- Den ene kvinde kommer ud af bilen og viser nogle smykker frem og begynder at kysse og omfavne den ældre kvinde, fortæller Bruno Witting-Hansen.

I forvirringen lykkedes det gerningsmændene at fravriste den ældre kvinde en halskæde, og sagen lignede et almindeligt tricktyveri.

- Men da den ældre kvinde prøver at forhindre det, bliver hun skubbet, og så er der brugt en form for vold, og dermed er grænsen til røveri overskredet, siger Bruno Witting-Hansen.

Efter røveriet kontaktede kvinden politiet. Hun kunne fortælle, at gerningsmændene kørte i en sølvgrå bil.

Bilen blev efterfølgende standset af politiet i Humlebæk, og manden og de to kvinder blev anholdt.

- Nu skal de så opholde sig i arresten, mens sagen bliver efterforsket færdig, fortæller Bruno Witting-Hansen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik