Persondata politik

112

TV: Her stormes internet-milliardærs palæ

En af verdens største formodede internet-pirater blev i januar anholdt. Nu er der kommet videooptagelser ud, som viser, hvordan antiterrorkorpset stormede hans mega-palæ

  • Videoen kan desværre ikke vises
« Forrige
1 af 2
Næste »
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Se myndighederne storme palæet i tv-klippet over artiklen

----------

Myndighederne i New Zealand beslaglagde værdier for 16 millioner dollar, efter politiet i januar ransagede en ejendom nord for Auckland, hvor en af verdens største formodede internet-pirater levede i sus og dus med sin kone og tre børn.

Ejeren var Megaupload-stifteren Kim Dotcom, men indtil nu har der været spekuleret i, hvordan ransagningen skete.

En ny video er blevet offentliggjort, efter Kim Dotcom var i retten tirsdag. Og den viser blandt andet, hvordan antiterrorkorpset stormede palæet, og netop det har været kritiseret fra flere sider, fordi han ikke betragtes som terrorrist.

Dotcom har hele tiden sagt, at rensagningen var meget voldsom, hvor blandt andre barnepigerne i huset skulle være blevet udspurgt om bomber, og flere døre i huset blev sparket ind, selv om Dotcoms kone ville give specialenheden adgang.

Den nye video er med til at styrke Dotcoms forklaring, hvor han hævder at ransagningen var ulovlig.

LÆS:

Se også: Her levede mistænkt internet-pirat i vild luksus

Iværksætter kæmpe kampagne
Selv havde han skjult sig i et sikringsrum, da politiet stormede palæet, som ifølge lokale medier er omkring 170 millioner kroner værd. Kim Dotcom overgav sig senere til politiet.

Politiet har efterfølgende beslaglagt mangemillionærens ekstravagante bilpark, der tæller en Rolls Royce Phantom Drophead Coupe, 15 Mercedes-Benz og en lyserød Cadillac fra 1959. Desuden konfiskerede myndighederne kostbare kunstværker, to oversavede jagtgeværer og adskillige bankkonti.

The Telegraph skriver, at Kim Dotcom i forbindelse med den kommende retssag er gået i offensiven, hvor han sammen med tre andre fra Megaupload har lavet en storstilet kampagne, som skal bevise, at myndighederne handlede forkert i januar.

Blandt andet kan man på hans nye hjemmeside, Kim.com, læse, ' 10 ting om Megaupload-skandalen', som han selv kalder det.

Kim Dotcom har nægtet sig skyldig over for en dommer i New Zealand, men han risikerer op til 20 års fængsel, hvis han bliver udleveret til en amerikansk domstol.

Forventeligt skal sagen for retten til foråret i USA.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik