Persondata politik

Forsvunden 16-årig: Nabo hørte skrig

Naboer siger til avis, at de hørte skrig på det tidspunkt, hvor 16-årige Sigrid forsvandt i Oslo

  • Den kønne teenager kom ikke hjem fra en veninde som aftalt. (Foto: Politiet/Privatfoto)
« Forrige
Den kønne teenager kom ikke hjem fra en veninde som aftalt. (Foto: Politiet/Privatfoto)
1 af 2
Næste »

112 seneste

Hent flere
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Stadig flere omstændigheder tyder på, at der er sket en forbrydelse, da den 16-årige Sigrid Giskegjerde Schjetne i nat forsvandt i Østensjø i Oslo på vej hjem fra en veninde.

Naboer siger nu til den norske avis VG, at de hørte skrig omkring det tidspunkt, hvor Sigrid forsvandt.

- Jeg vågnede af et højt skrig, som lød som om, det kom fra en eller to piger. Det var nok mellem midnat og klokken 01.00. I starten tænkte jeg, at nogen lavede sjov, men så kunne det høres et par gange mere, siger en nabo til VG Nett.

Se også: 16-årig pige forsvundet på vej hjem

Gik i seng igen
Han siger til avisen, at han syntes, at skrigene lød 'unaturlige', og blev bekymret.

- Jeg var på vej op. Men så blev der stille. Jeg var så træt, så jeg gik hen og lagde mig igen. Det er helt forfærdeligt at tænke på, at man ikke ved, hvad der er sket, siger naboen til VG Nett.

Sigrids mobiltelefon, sko og en sok blev tidligt i morges fundet ved en børnehave, der ligger bare 100 meter fra hendes hjem

Se også: 16-årig sendte veninde sms før hun forsvandt

Alvorligt bekymrede
Den 16-årige Sigrid forsvandt mellem midnat, hvor hun forlod venindens hjem, og klokken 00.30, hvor hun skulle have været hjemme hos forældrene.

Forældrene alarmerede politiet, da timerne gik, og datteren ikke dukkede op. Politiet har siden søgt efter teenageren uden held.

- Vi begynder at blive alvorligt bekymrede. Med undtagelse af fundene tidligere i dag begynder vi at løbe tør for spor, siger operationsleder Finn Belle til VG Nett.

Der er ifølge politiet intet der kan give mistanke om, at Sigrid af egen vilje skulle være stukket af hjemmefra, hverken i hendes omgivelser eller hendes adfærd op til sin forsvinden. Der er god grund til at frygte, at der er sket en forbrydelse.

- I og med, at vi har fundet genstande (sko, sok og mobiltelefon, red.), gør dette sagen mere mistænkelig. Der er ingen grund til at hun skulle have taget sko og sokker af, siger indsatsleder Brian Skotnes til VG Nett.

Sigrid Giskegjerde Schjetne er omkring 170 cm høj og var iklædt en blågrøn hættetrøje, da hun forsvandt. Politiet beder

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik