112

Gerningsmænd fra homo-voldtægt efterlyses

To mænd af mellemøstligt udseende, én af dem med en karakteristisk tatovering på armen, er efterlyst i voldtægtssag fra Ørstedsparken

  • Voldtægten fandt sted i Ørstedsparken i København. (Foto: Mikael Rieck)
Voldtægten fandt sted i Ørstedsparken i København. (Foto: Mikael Rieck)
1/2
Næste »

Politiet har nu udsendt en offentlig efterlysning af to mænd, som er anklaget for at stå bag voldtægt af en 22-årig mand i Ørstedsparken i København i nat.

Den 22-årige blev ifølge sin forklaring presset ned mod jorden og analt voldtaget af den ene af mændene. Voldtægten foregik klokken cirka 4.20 natten til i dag.

Se også: 22-årig mand voldtaget i Ørstedsparken

Leder efter Muhammed-tatovering
Politiet har udsendt følgende signalement af de efterlyste:

A: Mand, ca. 190 cm høj, bredskuldret, kort, mørkt, hår, iført mørkt tøj, talte engelsk

B: Mand, ca. 25 år, 165-170 cm høj, slank, anden etnisk oprindelse end dansk, iført mørk trøje og bukser samt sort vest. Talte dansk. Manden havde en tatovering på højre underarm, hvor der stod 'Mohammed' eller 'Muhammed'.

Har man oplysninger om sagen eller om de to mænd, så bedes man kontakte Københavns Politi på telefon 114.

Blev pludselig voldelige
Ifølge politiets oplysninger var den 22-årige gået en tur i Ørstedsparken tidligt torsdag morgen, med det formål at finde en mandlig sexpartner.

Han faldt i snak med de to efterlyste og ifølge de seneste oplysninger fra politiet aftalte den 22-årige at dyrke sex med den ene af dem - men så blev de to mænd pludselig voldelige.

- Han bliver rykket ind i en busk, og så tager den ene fat om ham og tager ham i et halsgreb, mens den anden tager bukserne af ham, siger Dannie Rise til ekstrabladet.dk.

Holdt nede og analt voldtaget
Den 22 årige bliver presset ned imod jorden, og den ene af mændene går ud og holder vagt.

- Den lille af dem, ham med Muhammed-tatoveringen, gennemfører så et analt samleje, det vi kalder anden kønslig omgang, med manden, siger central efterforskningsleder Dannie Rise til ekstrabladet.dk.

Efter voldtægten beordrede gerningsmændene offeret til at blive liggende på jorden, mens de flygtede ud af parken i retning mod Nørre Farimagsgade.

- Han er skræmt, så han gør ikke modstand, fortæller efterforskningslederen til Ritzaus Bureau.

Da gerningsmændene var forsvundet, søgte den halvt afklædte 22-årige hjælp i en 7-Eleven, hvorfra politiet blev tilkaldt.

Ved du noget? Skriv en mail til Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller send en sms til 1224. Det koster almindelig sms-takst.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Voldtægt af piger på 12 og 14 år og en kvinde på 35 år: Politiet har tegning af gerningsmand, men vil ikke offentligøre den
Nyt foto offentliggjort: Her ses Lars for sidste gang
Utrygheden breder sig: Mørk mand lokker små børn med Pokemonkort og popcorn
Liderlige betjente på jagt efter sex: Knaldede prostitueret og lovede kørekort for sex
Politibetjentenes egne møgsager: Magtmisbrug, trusler, narko og blufærdighedskrænkelse
Kendt tv-vært: HJÆLP - min hjerneskadede svoger er forsvundet
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen