Lederen 42 min. siden
Dumt krav til muslimer
Amerikansk valg 2016 47 min. siden
Tårer, buh-råb og vild jubel: Bernie hyldet på konventet
Amerikansk valg 2016 1 time siden
Stenalderpartiet og de levende plastre
Videnskab & teknik 2 timer siden
Dette fly afslutter historisk jordomrejse
Samfund 5 timer siden
Tysk storbank i retten over finanskrise-fusk
Amerikansk valg 2016 6 timer siden
Kaos på konventet: Buh-råb når Clintons navn nævnes
Erhvervsnyheder 7 timer siden
Deutsche Bank skal i retten over finanskrise-fusk
Dansk politik 8 timer siden
DF efter angrebsbølge i Tyskland: Vi skal have udgangsforbud på danske asylcentre
Samfund 9 timer siden
Du betaler: Kunstnere scorer millioner i støtte
Amerikansk valg 2016 9 timer siden
Sanders' hær overgiver sig aldrig
Samfund 9 timer siden
Skybrud over Danmark: Her fik de mest vand
Amerikansk valg 2016 10 timer siden
Bernie: - Trump er til fare for vor fremtid
Dansk politik 10 timer siden
Trods DF's værdighedsmilliard: Kommuner svinger kniven over ældre
Samfund 11 timer siden
Tyrkiet fortsætter udrensningen efter kupforsøg
Samfund 12 timer siden
Louis forarget over Pokémon-jægere på kirkegården: Så tænk jer dog om!
Samfund 12 timer siden
Elitesoldat ville dø i krig: Men så tog han den vilde beslutning
Amerikansk valg 2016 12 timer siden
Nye målinger: Dødt løb mellem Trump og Clinton
Samfund 15 timer siden
Kærlighed i luften: Bryllupsfotografi går verden rundt
Samfund 15 timer siden
Underretninger får hurtigere svigtede børn på rette spor
Samfund 15 timer siden
Drenge sendt hjem for at have shorts på i skole: Så fik de en genial idé
112

Terrormistanke mod tre unge smuldrer

I tre måneder har politiet og PET forsøgt at rejse en terrorsigtelse mod tre unge, der skaffede sig AK-47 angrebsrifler. Nu er politiet tæt på at give op

  • AK-47 angrebsrifler som denne blev leveret til de tre unge, men politiet kan ikke bevise, at våbnene skulle bruges til terror. (politifoto)
AK-47 angrebsrifler som denne blev leveret til de tre unge, men politiet kan ikke bevise, at våbnene skulle bruges til terror. (politifoto)
1/3
Næste »

Der er 10 års fængsel til forskel.

Hvis tre unge mænd, der i april blev anholdt med to AK-47 automatrifler, kun dømmes for besiddelse af de farlige våben, koster det omkring to års fængsel. Men hvis PET´s mistanke om, at våbnene skulle bruges til et terrorangreb holder stik, så koster forsøg på terrorisme efter retspraksis 12 års fængsel.

Nu tyder alt på, at de tre sigtede, 22-årige M, 23-årige C og 21-årige R, slipper med en straffesag for besiddelse af de to Kalashnikov AK-47 rifler, som blev leveret til trekløveret af en undercover PET-agent.

Ved anholdelserne den 27. april sagde PET, at de tre 'mistænkes for at have været i færd med at forberede en terrorhandling'.

Men efter næsten tre måneders efterforskning har politiet endnu ikke rejst en sigtelse for forsøg på terrorisme efter straffelovens § 114, og det sker næppe inden fængslingsfristen udløber i næste uge.

I torsdags gav Københavns Byret kun politiet to uger mere til at efterforske terrormistanken, da de tre sigtede fik forlænget varetægtsfængslingen.

Se også: PET leverede våben til terrormistænkte

Drabschef Jens Møller, Københavns politi, bekræfter, at sagen meget vel 'kun' ender med en våbensag:

- Umiddelbart har vi ikke nye oplysninger, der gør, at vi kan udvide sigtelsen efter straffelovens § 114. Mistanken om terrorisme kan ikke konkretiseres, siger Jens Møller.

- Vi er ikke færdige med undersøgelserne omkring de fængslede, men det er tæt på, siger Jens Møller.

Se også: Terrorsagen: Sigtet erkender medvirken

Drabschefen vil ikke kommentere PET´s tidligere melding om, at de tre sigtede angiveligt var i færd med at begå en terrorhandling.

- Det kan sagtens tænkes, at noget er blevet afværget uden at det efterfølgende strafferetsligt kan bevises, siger Jens Møller.

Se også: Fodboldspiller og skummel rabiat - mistænkt for terror

Forsvarsadvokat Thorkild Høyer siger: - Med det kendskab jeg har til sagen, bliver der ikke rejst en terrorsigtelse. Sagen er faktisk færdig efterforsket, og derfor har byretten kun givet politiet to uger mere, siger Thorkild Høyer til ekstrabladet.dk.

De tre våbensigtede blev anholdt efter en PET-operation, hvor efterretningstjenesten brugte en undercover agent til at levere de to AK-47 rifler og ammunition til de mistænkte.

Den 26. april mødtes den ene af de sigtede, 22-årige M ved 17-tiden på Hareskov S-station med PET´s undercover agent, hvor våbenkøbet blev aftalt.

Ved 20.30-tiden samme dag blev riflerne leveret ved Hareskov S-station, hvor PET-agenten mødtes med 23-årige C, der kørte våbnene væk i sin bil.

Dagens efter mødtes C kl. 9.50 med den 21-årige R på Herlev S-station, hvor R lagde de to rifler ind i sin bil.

Derefter slog PET til, og anholdt de tre mistænkte, der angiveligt har ekstremistiske synspunkter. To af dem skal være knyttet til Hizb-ut-Tahrir.

Se også: Ekspert: PET skulle handle hurtigt

Det er altid en afvejning for PET, hvornår efterretningstjenesten skal gribe ind, når der er mistanke om terror.

Beviserne i sagen bliver måske mere solide, hvis PET overvåger og aflytter de mistænkte gennem længere tid. Men risikoen er, at de mistænkte får for lang snor og kan sætte et angreb i værk.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen