Persondata politik

112

Gående mand ramt af lastbil på motorvejen

27-årig mand alvorligt kvæstet - kørt med eskorte til Rigshospitalet

  • Ulykken skete lige efter frakørsel 9 Isterødvejen. (Foto: Mogens Flindt)
Ulykken skete lige efter frakørsel 9 Isterødvejen. (Foto: Mogens Flindt)
1 af 1

112 seneste

Hent flere
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

En mand er blevet ramt af en lastbil på Helsingørmotorvejen i indadgående retning mod København.

Ulykken skete umiddelbart efter afkørsel 9 Isterødvejen blot 300 meter fra det sted, hvor en 62-årig mand fra Holte blev dræbt, da han onsdag eftermiddag ville krydse motorvejen til fods og blev ramt af en lastbil.

Læs også:

Se også: Fodgænger dræbt på nordsjællandsk motorvej

Politi og redning blev kaldt til ulykkesstedet kort før klokken 20.

- Vi ved ikke, hvad manden lavede på kørebanen på motorvejen. Han er alvorligt kvæstet og er blevet kørt med eskorte til traumecenteret på Rigshospitalet, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Palle Jørgensen, til ekstrabladet.dk.

Der er tale om en 27-årig mand fra lokalområdet.

Lastbilen der ramte manden er indregistreret i Litauen.

- Chaufføren har kørt efter reglerne og kunne ikke undgå at ramme manden. Der er heller ikke mistanke om spirituskørsel, siger Palle Jørgensen til ekstrabladet.dk.

Politiet afspærrede begge vejbaner i retning mod København.

Trafikken blev ledt fra motorvejen ved frakørsel 9 Isterødvejen.

En bilinspektør har foretaget tekniske undersøgelser på stedet.

Klokken 22.30 meddelte Palle Jørgensen, at der er åbnet for trafikken i begge de sydgående vognbaner.

Hvordan manden er kommet op på motorvejen ved politiet fortsat ikke.

- Om han er gået der til, eller om han har en defekt bil stående et sted i nødsporet - det ved vi simpelthen ikke nu og her, siger Palle Jørgensen til ekstrabladet.dk.

Ved du noget? Så giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. sms-takst) eller på mail: 1224@eb.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik