112

Han kæmpede tre kvarter for Malene

- Jeg har tænkt meget på, hvordan hun har det, siger Falckredderen Otto Jensen, der nu har besøgt Malene på Rigshospitalet

  • Otto Jensen var med til at redde Malene på Præstø Fjord. (Foto: Per Rasmussen og Privatfoto)
Otto Jensen var med til at redde Malene på Præstø Fjord. (Foto: Per Rasmussen og Privatfoto)

- Hun har åbne øjne og kigger på os, men hun er slet ikke ved bevidsthed.

Sådan lyder det fra ambulancebehandler og Falckredder Otto Jensen.

Han var med til at yde førstehjælp på efterskoleelev Malene Thomsen i tre kvarter den skæbnesvangre fredag, hvor 13 elever og to lærere kæntrede i en dragebåd på Præstø Fjord.

– Da gummibåden kommer ind, får vi Malene ind i ambulancen, så hurtigt det kan lade sig gøre. Jeg klipper alt hendes tøj af, for vi skal jo have stoppet den nedkøling, som er i gang. Og hun er selvfølgelig fuldstændig bleg, kold og livløs, fortæller Otto Jensen til Ekstra Bladet onsdag.

– Da vi får fat på hende, har hun vel ligget i vandet i to timer. Så jeg ved, at det er meget kritisk. Det er der slet igen tvivl om. Jeg kan ikke mærke nogen livstegn nogen steder overhovedet.

Da førstehjælpen er sat i gang, får Otto Jensen at vide, at Malene skal flyves til Rigshospitalet med redningshelikopteren.

Helikopter hentede Malene
På vej til Præstø Havn har helikopteren været ude og samle endnu en elev op fra vandet, så der går omkring 45 minutter, inden den er på havnen.

I mens er det op til Otto Jensen og hans kolleger at holde liv i Malene.

- Besætningen ligger allerede og laver hjertemassage på en dreng, da vi kommer ind i helikopteren med hende, siger Otto Jensen, der efterfølgende har tænkt meget på den forfrosne pige.

- Så længe vi står i det, er der ikke tid til at reflektere. Men bagefter har jeg fulgt med i medierne og især forsøgt at finde ting om lige præcis Malene. Det er jo klart, man tænker over, hvordan hun har det, og hvordan hendes forældre har det.

Har besøgt Malene
Otto Jensen var nogle dage efter ulykken på Rigshospitalet med en anden patient, og der kunne han ikke lade være med at besøge Malene.

– Jeg fik lov at se hende. Jeg snakkede ikke med hende, for hun sov, men jeg rørte ved hendes arm. Det er en mærkelig ting, men jeg vidste jo, hvordan hun havde føltes at røre ved, da vi stod i Præstø. Det er en underlig fornemmelse at have sådan en livløs, ung pige siddende på nethinden. Så jeg ville gerne se, at det nu var det modsatte, der var tilfældet. Og det var det, hun så pæn ud. Det var absolut en bevægende oplevelse for mig at møde hende og hendes mor.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Rikke er pissesur på politiet: "Kraftedeme om jeg betaler den bøde. Hvis I vil, kan I sætte mig i fængsel"
Wauv - fantastisk rørende video: Se fireårige Anton fortælle om sit kræftforløb
Kraftig somalisk mand ragede på unge piger og drenge: "Jeg var meget ked af det. Hele vejen op ad gågaden græd jeg"
Rotter har invaderet boligområde: 650 er indtil videre fanget med nyt smart våben
Brød indrejseforbud og tog på månedlangt plyndringstogt i Danmark: Onsdag klappede fælden
Katrine og Henrik står bag privat vagtværn i gaderne: Dette var dråben, der fik bægeret til at flyde over
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik