Playstationspil udløste politiaktion

To yngre mænd fra Valby blev lørdag aften tilbageholdt af politiet, da højlydt Playstationspil udløste alarmopkald om, at der blev skudt i lejlighed

  • En større gruppe maskinpistolbevæbnede betjente holdt opgangen på Sandhusvej 31 i et jerngreb, mens aktionen stod på. (Foto: Kenneth Meyer)
« Forrige
En større gruppe maskinpistolbevæbnede betjente holdt opgangen på Sandhusvej 31 i et jerngreb, mens aktionen stod på. (Foto: Kenneth Meyer)
1 af 2
Næste »
Lokalavisen.dk – 112

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

Det almene krav til politiet om større synlighed og hurtig respons på alarmopkald blev til fulde opfyldt tidligt lørdag aften, da bekymrede beboere i en etagebebyggelse på Sandhusvej 31 i Valby ved København meldte om skarpe skud fra en lejlighed i opgangen.

Politiet tog ingen unødige chancer og mødte op med hele kavaleriet i form af flere gruppevogne med maskinpistolbevæbnede betjente.

Playstation på høj volumen
Det viste sig dog, at skuddene stammede fra et 'dødbringende' spil på en Playstation, der blev afviklet på lejlighedens store fladskærm med fuld knald på højttalerne.

De to spillere, en 21-årig mand og en jævnaldrende, blev først klar over, at de havde været årsag til en storalarm, da politiet med en megafon kaldte dem ud af lejligheden og foreholdt dem mistanken om, at der var blevet skudt med skarpt i lejligheden.

Lejligheden ransaget
- De forklarede os sagens rette sammenhæng, og efter at vi havde ransaget lejligheden, som vi altid gør i sådanne situationer, uden at finde våben, fik de to mænd lov til at returnere til lejligheden, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi, John Hansen, til ekstrabladet.dk.

Han forklarer, at folk normalt hænger ud af vinduerne, når politiet møder talstærkt op, men selv om resten af beboerne registrerede politiets tilstedekomst, var der ingen reaktion fra de unge mænds lejlighed, hvor spillet flimrede på fladskærmen.

- Vi lavede så det, vi kalder en 'indramning'. Det vil sige, at vi afspærrer ejendommen, sikrer eventuelle flugtveje og posterer bevæbnede politifolk relevante steder, så vi har helt styr på ejendommen, inden vi går ind. Men de to mænd kom pænt ud, da vi kaldte på dem i megafonen. Efter de mange skudepisoder sidste år lytter alle mennesker efter skud, og vi har et meget stort arbejde med at sortere i de mange opkald, hvoraf mange viser sig at være fyrværkeri eller andet. Men vi negligerer ikke meldinger om skud, og rykker ud, når der bliver ringet efter os, hvilket aftenens aktion illustrerer ganske godt, siger en let smilende John Hansen til ekstrabladet.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik