112

30-årig dansker død i Indien

En 30-årig dansk kvinde er ifølge indisk avis død af alkohol-forgiftning. Kvindens mand er ifølge avisen rejst til Danmark med liget

  • En 30-årig dansk kvinde er ifølge avisen Times of India død af alkoholforgiftning. (Arkivfoto: Pelle Rink)
En 30-årig dansk kvinde er ifølge avisen Times of India død af alkoholforgiftning. (Arkivfoto: Pelle Rink)
1 af 1

112 seneste

Hent flere
Lokalavisen.dk – 112

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

En 30-årig dansk kvinde er ifølge avisen Times of India fundet død i en lejlighed i byen Abhiramapuram i det sydlige Indien.

Indisk politi oplyser, at kvinden, der blev fundet af sin mand i fredags, døde af alkoholforgiftning. Kvindens mand er blevet afhørt af politiet, men politiet understreger, at intet tyder på en forbrydelse.

Kvinden ringede til sin mand og fortalte, at hun følte sig sløj. Da manden kom hjem, fandt han hende bevidstløs i deres lejlighed. Kvinden blev kort efter erklæret død på et nærliggende hospital.

Liget bragt til Danmark
- Når en udlænding dør, orienteres politiet. Vi sendte liget til obduktion, og rapporten viser, at kvinden døde efter at have indtaget store mængder alkohol, siger vicepolitikommissær Mourya til Times of India.

Det er ifølge Mourya uklart, hvor store mængder alkohol den 30-årige dansker har indtaget.

Kvindens mand har ifølge avisen bragt liget tilbage til Danmark.

Parret flyttede til Abhiramapuram nær den lidt større by Chennai for nogle år siden, da manden fik job i et software-firma. Kvinden var ifølge politiet hjemmegående.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik