48-årig død efter politiskud i Slagelse

48-årige mand er afgået ved døden efter politiskud, oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed

01:56

Var du vidne til episoden - eller ved du noget om den? Tip os på sms/mms til 1224 (alm. sms-takst), eller send os en mail på 1224@eb.dk

En 48-årige mand fra Slagelse-egnen, der natten til fredag blev skudt i lysken af politiet, er afgået ved døden, oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Fredag blev manden ellers meldt uden for livsfare, men mandens tilstand er altså siden tilsyneladende blevet forværret, og han er nu død af sine kvæstelser.

- Han døde her sidst på eftermiddagen. Hvad der er sket mellem i fredags, hvor han var meldt uden for livsfare og til vi fik meldingen om, at han var død i eftermiddags, det ved vi ikke. Så vi ved heller ikke, hvad den egentlige årsag er til, at han er afgået ved døden, siger chefkonsulent ved Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) Kristian Palmann Jensen til Ekstra Bladet.

DUP er fortsat i gang med at efterforske sagen, hvor den 48-årige blev skudt af politiet efter tilsyneladende at have forsøgt at stikke en dørmand med en kniv.

Mandens død ændrer ikke noget ved efterforskningen, siger Kristian Palmann Jensen.

- Det er en tragisk sag, men vores opgave forbliver den samme, og det er at afdække, hvad der er sket i forbindelse med, at han blev skudt. Så strengt taget ændrer det ikke noget for os, siger han.

DUP nåede ikke at afhøre den 48-årige inden han døde på hospitalet. Sagen forventes at være færdig hos DUP i løbet af et par måneder, hvorefter Statsadvokaten skal tage videre stilling i sagen.

Se læservideo af politibetjentes kamp for at redde mandens liv umiddelbart efter skudepisoden over artiklen.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen