Stor narkorazzia på gymnasium

Lokalpolitiet i Kalundborg gennemførte tirsdag formiddag en storstilet narkorazzia Kalundborg Gymnasium og HF

00:31

Er du på Kalundborg Gymnasium lige nu? Send din historie og billeder til 1224@eb.dk eller i en sms til 1224 (alm. sms-takst)

Lokalpolitiet i Kalundborg gennemførte tirsdag formiddag en narkorazzia på Kalundborg Gymnasium og HF. Razziaen var arrangeret i samarbejde med skolens ledelse, kommunens SSP-medarbejdere og Kalundborgs misbrugscenter.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger startede razziaen klokken otte, hvor lokalpolitiet i Kalundborg mødte med cirka 40 betjente og narkohunde.

Se mere video på localeyes.dk

Alle elever blev gennet sammen i gymnasiets kantine, mens politiet gik i gang med at ransage deres tasker og jakker. Eleverne efterlod alt på nær deres mobiltelefoner i klasseværelserne.

- Vi blev hevet ud midt i undervisningen. Der har længe været rygter om, at nogle elever tager og sælger stoffer i skoletiden, oplyste en elev på Kalundborg Gymnasium og HF til Ekstra Bladet.

Statuerer et eksempel
Samme rygte bliver nævnt i pressemeddelelsen fra Midt- og Vestjællands Politi, som skriver, at razziaen har baggrund i oplysninger om, 'at en gruppe af eleverne har et misbrug af euforiserende stoffer'.

Aktionen har først og fremmest til formål at sende et stærkt signal til de unge, der misbruger euforiserende stoffer.

- Et signal om at det er uacceptabelt at misbruge euforiserende stoffer, da det kan medføre varige psykiske og fysiske skader, forringe deres indlæringsevne og således være ødelæggende for dem og deres fremtid, hedder det i pressemeddelelsen.

Midt- og Vestsjællands Politi understreger, at de ikke har oplysninger om, at Kalundborg Gymnasium og HF skulle have større problemer med de unges brug af euforiserende stoffer end andre gymnasier.

Ekstra Bladet følger sagen..

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen