112

Bordelkunder røg i slagsmål

To mænd blev afvist på bordel i Odense og røg i slagsmål med tysk kunde

  • De to afviste måtte vælge en anden form for 'intimkontakt' end det der forhandles på et bordel (ARKIVFOTO)
De to afviste måtte vælge en anden form for 'intimkontakt' end det der forhandles på et bordel (ARKIVFOTO)
1 af 1

112 seneste

Hent flere
Lokalavisen.dk – 112

Mest læste i 112

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

Fyns Politi har anholdt tre mænd efter et større slagsmål på Vesterbro i Odense.

Politiet rykkede ud med 7-8 patruljevogne, da det fredag kort før middag forlød, at der var gang i et kæmpeslagsmål, og at der også var blevet stukket med kniv.

Slagsmålet skete på Vesterbro omkring nummer 40, hvor to mænd, der var blevet afvist på et bordel, kom i klammeri med en tysk mand, der ifølge politiet er stedets indehaver.

- De to danske mænd havde siddet på et værtshus i nærheden, da de tilsyneladende besluttede sig for, at de ville besøge etablissementet, siger vagtchefen ved Fyns Politi, Erik Halkjær.

Den tyske kvinde i indgangen ville imidlertid ikke lukke dem ind, da de var fulde.

- Det hidsede de sig voldsomt op over, og hun tilkaldte en tysk mand, som vi mener, er indehaver af stedet, fortæller vagtchefen.

Kunderne var dog stadigt stærkt utilfredse. Den ene af dem slog den tyske mand, og det kom til slagsmål.

- På et tidspunkt trækker indehaveren en kniv og svinger med den, så den ene af de afviste kunder får en lille ridse i ansigtet, siger vagtchefen.

Alle tre mænd blev anholdt.

Den ene kunde er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen - i daglig tale gadeuorden.

Den anden kunde er sigtet for vold, mens den tyske mand er sigtet for grov vold. Ingen af dem vil dog blive fremstillet i grundlovsforhør.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik