112

Susan-sagen: DNA-beviser er forsvundet

Hår fra 12-årige Susans tøj er forsvundet undervejs i efterforskningen

Susan Hansens morder har nu holdt sig under radaren i tyve år, siden han kvalte den 12-årige pige og smed hende i en grøft i Fredericia.

Drabet på Susan Hansen er et af de ganske få barnedrab, der aldrig er blevet opklaret.

Gerningsstedet er aldrig blevet lokaliseret, og der var meget få spor på findestedet. Men den ukendte morder efterlod sig muligvis et spor, som kunne have været med til at fælde ham med nutidens landvindinger inden for dna-teknologien.

Det fortæller den daværende efterforskningsleder på sagen, vicekriminalkommmissær Arne Siezing fra Rejseholdet, i en ny bog om det uopklarede barnemord, ' Susan-sagen. På sporet af en barnemorder', der udkommer på fredag.

Læs også:

Se også: Bog: Han kan være Susans morder

- Der blev sikret nogle spor fra hendes tøj. Altså noget hår. Og det er desværre forsvundet. Det er meget uheldigt. Man kan ikke rigtig finde ud af, hvor det er forsvundet fra. Men det er formentlig hos Kriminalteknisk Afdeling, siger han i bogen og afviser, at det kan være blevet fjernet med overlæg. Han mener i stedet, at det er blevet forlagt, røget over i en anden sag eller måske smidt væk ved en fejl.

Man har ikke noteret, hvordan håret så ud, eller hvilken type det var.

- Man konstaterede bare, at der ved gennemsyn af hendes tøj blev fundet noget hår. Det skulle så være sikret ved Kriminalteknisk Afdeling (Kriminalteknisk Center i dag, red.), men dér har man det ikke. Her siger man, at det har været hos retsmedicinerne til typebestemmelse. Men et eller andet sted i det led er det blevet væk. Hvor vides ikke, siger Arne Siezing, der er pensioneret i dag.

Læs også:

Se også: Barndomsveninde: Jeg tænker stadig på Susan

Kurt Kragh, der var efterforsker på sagen for Rejseholdet, kender ikke til detaljen med det forsvundne hår, men siger også, at det formentlig er forsvundet på grund af 'det sædvanlige rod'.

- Nogle gange skulle man tro, at det er løgn. Men det sker altså, at tekniske beviser i en uopklaret drabssag bliver destrueret på grund af uvidenhed. Det er forfærdeligt, men sådan er det. I dansk politi har man simpelthen ikke været gode nok til at tænke på, at teknologien hele tiden udvikler sig, siger han i bogen.

Sydøstjyllands Politi, der har sagen, har ingen kommentarer til efterforskningen.

Ved du noget om sagen? Så giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mailen 1224@eb.dk.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Forfærdelig tragedie: Familiefar blev mast ihjel under bil - fundet af sine seks og ni år gamle børn
Tre groteske overfald på SAMME kvinde - i SAMME uge: Holdt hende indspærret på offentligt toilet
Mand hårdt kvæstet: Ramt af flyvende informationsskilt mens han stod og ventede på konen
Tricktyve havde udset nemt offer i 89-årig kvinde med rollator: Men da tog de fejl
Ledte efter Susanne med hunde og helikopter: Nu er hun fundet død
Desperat råb om hjælp: Hvor er Erik? - forlod hjemmet i nedtrykt tilstand
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik