Persondata politik

Morten Storm nummer tre på dansk Al-Qaeda dødsliste

Morten Storm har placeret sig på Al Qaedas dødsliste, men han står stadigvæk efter Jyllands-Posten, vurderer ekspert

  • Morten Storm har gjort sig selv til et eftertragtet al-qaeda-trofæ, men står efter Flemming Rose og Kurt Westergaard. (Privatfoto)
Morten Storm har gjort sig selv til et eftertragtet al-qaeda-trofæ, men står efter Flemming Rose og Kurt Westergaard. (Privatfoto)
1 af 1
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Da Morten Storm valgte at fortælle offentligheden, at han var medvirkende til, at en nøglefigur i Al-Qaeda, Anwar al-Awlaki, blev dræbt af amerikanske dronefly, valgte han samtidig at placere sig selv helt i top på terrornetværkets ønskeliste over personer, de helst så forsvinde fra jordens overflade.

Læs også:

Se også: PET-agent afslørede topterrorist

Men Morten Storm er ikke et lige så attraktivt mål for islamiske terrorister, som selve Jyllands-Posten, der har bragt historien. Det skyldes først og fremmest Muhammed-tegningerne, der for alvor bragte Al-Qaedas søgelys mod Danmark, da de blev bragt i avisen i september 2005.

- Hvis man ville gøre noget ondt mod Danmark, ville man angribe Jyllands-Posten frem for en næsten ukendt agent. Flemming Rose (redaktør på Jyllands-Posten, red.) og Kurt Westergaard (der lavede den mest omstridte af karikaturtegningerne, red.) har en større symbolsk værdi for Al-Qaeda.

Det siger Mehdi Mozaffari, der er professor på Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser, Aarhus Universitet til ekstrabladet.dk

Al Qaeda mangler kapacitet
Mehdi Mozaffari vurderer, at Morten Storm har bragt sig selv i fare ved at stå frem, men at det samtidig langt fra er sikkert, at Al-Qaeda snarest vil iværksætte en operation for at likvidere manden, der forrådte terrornetværket.

- Al-Qaeda har ikke kapacitet til at forfølge ham. De har mange problemer. De vil ikke åbne ny front, for det er en kostbar investering, som kræver store netværk.

Læs også:

Se også: Tøsefornærmet PET-agent skred fra CIA-møde

Om Al-Qaeda vil prioritere Morten Storm som mål kommer også an på, hvilken viden, Morten Storm ellers har om terrororganisationen.

- Det kommer an på, hvor dybt han har været involveret i islamistiske netværk. Det er klart, at han risikerer at blive et target for islamister, når han var medvirkende til drabet på al-Awlaki, siger Mehdi Mozaffari.

Morten Storm har på sin Facebook opfordret venner, familie og bekendte til ikke at tale med pressen, da de i så fald ville bringe sig selv i fare. Men det er tvivlsomt, om det skulle få islamister til at gå efter deres liv, lyder det fra professoren.

Læs også:

Se også: PET-agent til venner: Tal og risiker jeres liv

- Jeg tror ikke islamister vil komme efter venner og familie. De har andre ting at tænke på, som at forsvare sig selv i Afghanistan og i Pakistan, siger han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik