Persondata politik

Nu har jeg altid Jon tæt ved hjertet

Moren til knivdræbte Jon Patorra har fået datoen for sin elskede søns dødsdag tatoveret på sin venstre arm, så han altid er hende nær

  • Billede af Jane Bülow Patorras venstre arm. (Privatfoto).
Billede af Jane Bülow Patorras venstre arm. (Privatfoto).
1 af 1
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

21 år og 48 dage - så lang tid nåede Jane Bülow Patorra at have sin søn Jon Patorra i hendes liv. Han blev brutalt taget fra hende d. 25. september 2012, da han blev stukket ihjel med en kniv.

Nu vil en tatovering for altid minde moren om den skæbnesvangre dag.

- Jeg har fået tatoveringen på min venstre arm, fordi det er i den side hjertet sidder, og så er han altid tæt på hjertet. Det vil han altid være, fortæller Jane Bülow Patorra, der er midt i forberedelserne til Jon Patorras begravelse.

Det vælter ind på mail, sms og facebook med tilkendegivelser og hilsener. Alene facebook-gruppen 'R.I.P. - Jon Patorra' har nu over 7.000 'likes'. og det er noget der varmer, fortæller Jane Bülow Patorra.

Læs også:

Se også: Obduktion: Jon dræbt af ét knivstik

- Det er overvældende med alle de mennesker, der støtter os den svære situation, siger hun til ekstrabladet.dk.

Jane Bulow Patorra fik lavet tatoveringen for to dage siden.

- Det var en de søde mennesker, der skriver til mig på Facebook, som skrev at jeg bare kunne komme ud til hende og få lavet tatoveringen helt gratis. Det kunne jeg jo ikke sige nej til, siger Jane Bülow Patorra, og fortsætter:

- Jon var en god og smuk dreng, der havde et kæmpe hjerte. Jeg tror også det er derfor, at der er så mange der skriver til ham nu.

Jon Patorra bliver stedt til hvile på lørdag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik