Persondata politik

Journalister er tiltalt for mink-aktioner

Morten Spiegelhauer fra 'Operation X' risikerer at blive dømt i straffesag om ulovlig indtrængen

  • (Foto: Thomas Sjørup)
(Foto: Thomas Sjørup)
1 af 1
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Hent flere
 

Journalisterne Morten Spiegelhauer og Miki Mistrati er blandt de fire, der nu er blevet tiltalt i en straffesag om ulovlig indtrængen på minkfarme.

Midt- og Vestjyllands Politi har besluttet at udfærdige anklageskriftet efter at have konsulteret landets øverste anklager, Rigsadvokaten, skriver Landbrugsavisen i sin fredagsudgave.

Morten Spiegelhauer fra tv-programmet 'Operation X' og en anden journalist anklages for ulovligt at have bevæget sig ind på en østjysk minkfarm.

Miki Mistrati, der er nyhedschef på Ekstra Bladet, skal ifølge tiltalen have taget initiativ til optagelser på 31 minkfarme.

Desuden skal Mistrati have udlånt udstyr til en aktivist fra dyreretsorganisationen Anima. Aktivisten skal derefter være trængt ind på de 31 farme for at dokumentere forholdene med et kamera.

Politiet har efterforsket sagen siden 2010, skriver Landbrugsavisen.

Ved domstolene er der også andre sager, som involverer pelsdyravlere og deres kritikere.

For eksempel behandler Københavns Byret en civil retssag, hvor Dansk Pelsdyravlerforening kræver mere end million kroner i erstatning af netop Mistrati og aktivisten.

Så høje er de påståede omkostninger som følge af de uindbudte gæsters besøg på de mange minkfarme.

Og i Østre Landsret verserer en injuriesag mellem Anima og pelsdyravlerne. I første omgang fik Anima medhold ved Retten på Frederiksberg og blev frifundet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik