Samfund 5 timer siden
Skabte stor opsigt: Sjakalen er 'gået under jorden'
Dansk politik 5 timer siden
DF angriber Løkke: Dårlig idé
Dansk politik 6 timer siden
Højt spil fra Løkke: Syngende lussing til Samuelsen
Krig & katastrofer 7 timer siden
Pigen på motorvejen: Her er hun i dag
Politik 7 timer siden
Med slutspurt når Obama mål om 10.000 syriske flygtninge
Erhvervsnyheder 7 timer siden
Parat til at ramme Apple med milliardbøde
Lederen 7 timer siden
Nytårstale med grøn baggrund
Dansk politik 7 timer siden
Efter Løkkes skattegave: Joachim B. rasler med sablen
Dansk politik 8 timer siden
Hva så, Løkke: Hvor kommer pengene fra?
Dansk politik 8 timer siden
Sådan bliver Løkkes skattegave
Samfund 8 timer siden
Frank har en fod i rekordbog: Blot en 'lille' udfordring tilbage
Politik 9 timer siden
Presset præsident kalder rigsretssag i Brasilien for kup
Dansk politik 10 timer siden
LIVE: Løkke lover store skattelettelser
Nyheder 10 timer siden
Folketinget til grin: Lejere i tusindvis bliver snydt
Dansk politik 10 timer siden
Venstre-lokalformand afsløret i socialt bedrageri
Samfund 11 timer siden
Blodig bøfkrig fortsætter: Nu udbygger succes-restaurant
Samfund 11 timer siden
Tusindvis får erstatning: Sygehuse bruger formue på fejl
Krig & katastrofer 12 timer siden
Lili blev hængt ud som spyttemandens kone: Jeg græder stadig over det i dag
Dansk politik 13 timer siden
S før 2025-plan: Løkke på vej med champagnereform
Erhvervsnyheder 14 timer siden
FCK tjener på spillersalg og taber på fitness
112

84-årig kørte med mand på motorhjelmen i fire minutter

Komisk men gudskelov uskadeligt optrin i Glostup fredag eftermiddag

  • Det var på motorhjelmen af denne grønne VW Polo, at buschaufføren klamrede sig fast fredag eftermiddag i Glostrup. (Foto: Kenneth Meyer)
Det var på motorhjelmen af denne grønne VW Polo, at buschaufføren klamrede sig fast fredag eftermiddag i Glostrup. (Foto: Kenneth Meyer)

For udenforstående har det muligvis lignet optagelser til en komedie, men det var ramme alvor, da en 84-årig kvinde fredag eftermiddag lige omkring klokken 16 kørte rundt med en buschauffør på køleren af sin ældre VW Polo i Glostrup vest for København.

Forinden var den 84-årige kvinde kommet kørende mod øst ad Hovedvejen i Glostrup.

- Hun skiftede vognbane for at komme uden om bussen der holdt til højre for at samle passagerer op, men da hun ville ind i højre vognbane igen efter at have passeret bussen, var hun lidt for hurtig med at skifte bane og strejfede bussen, fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Henrik Andreasen, til ekstrabladet.dk.

Efter at have strejfet bussen standsede den ældre dame sin bil på grænsen mellem cykelstien og fortovet til højre for bussen.

- Men da den mandlige chauffør kom ud for at se om kvinden er ok og for lige at klare det forsikringsmæssige, blev den ældre kvinde bange og bakkede og var lige ved at køre en cyklist ned, siger Henrik Andreasen til ekstrabladet.dk.

Derpå var det ved at gå helt galt.

- Da kvinden bakkede og var ved at påkøre cyklisten, tænkte buschaufføren, at det var bedst at få hende til at slukke motoren, da hun virkede chokeret, siger Henrik Andreasen.

Buschaufføren gik derpå hen til den 84-åriges bil og lagde sine arme på køleren som et signal til at kvinden skulle stoppe.

- Men det opfattede kvinden som en trussel, og hun trådte derpå på speederen og kørte fremad, hvorved buschaufføren røg op på motorhjelmen, siger Henrik Andreasen.

Nu er det, at det - set i bakspejlet - udviklede sig komisk, fordi ingen kom noget til.

- Kvinden kørte fremad og drejede til højre væk fra Hovedvejen, mens buschaufføren klamrede sig til motorhjelmen på kvindens Polo med den ene hånd, mens han med den anden bankede på forruden og motorhjelmen for at få kvinden til at stoppe den farefulde færd, siger Henrik Andreasen.

Men buschaufførens forståelige tiltagende panik og reaktion med at banke på forruden og motorhjelmen forværrede blot situationen.

- Den 84-årige kvinde opfattede nu klart buschaufføren som truende, og hun fortsatte med at køre med ham på motorhjelmen i 3-4 minutter, indtil hun igen køre ud på Hovedvejen, hvor hun blev tvunget til at holde stille i den tætte trafik, siger Henrik Andreasen.

Derpå kunne den rystede buschauffør kravle ned fra kvindens VW Polo og komme til et tjek på skadestuen, mens politiet tog sig af den ældre kvinde.

- Han er angiveligt ikke kommet noget fysisk til, siger Henrik Andreasen til ekstrabladet.dk.

Kvinden er blevet afhørt af politiet.

- Der er tale om en ældre medborger, som blev chokeret over at have strejfet bussen og derpå bange, hvorved det eskalerede. Vi vil helst have, at hun stopper med at køre bil - det er vi ikke helt trygge ved. Så nu kommer hun gennem en lægeundersøgelse, og derpå sigter vi hende for overtrædelse af straffelovens paragraf 252 om at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, men vores hensigt er at få hende ud af bilen, siger Henrik Andreasen til ekstrabladet.dk.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen