112

Nordmand dræbt af landsmand i Thailand

Et skænderi om promillekørsel udløste slåskamp mellem to mænd fra Norge foran bar i Pattaya

En nordmand er død, efter at han blev slået ned af en landsmand foran en bar på feriestedet Pattaya i Thailand. Hændelsen fandt sted lige uden for en af de mest populære norske beværtninger i byen, der også er et populært rejsemål for mange danske turister.

Udenrigsministeriet i Oslo har ikke bekræftet, at den dræbte er fra Norge, men det lokale politi oplyser til den norske avis Dagbladet, at både offeret og den mistænkte gerningsmand er norske statsborgere. Det skriver nyhedsbureauet NTB.

- Vi efterforsker hændelsen som et drab og efterlyser den mistænkte gerningsmand, som vi antager er norsk. Han stak af fra stedet efter overfaldet, siger politikaptajn Nattavan Seetgnpet fra politiet i Pattaya til avisen.

Ifølge politiet ville den nu dræbte person køre hjem på sin scooter efter en sen bytur, da den anden mand forsøgte at stoppe ham. Tilsyneladende for at forhindre promillekørsel.

- Det udløste et mundhuggeri, som endte med, at manden, der havde sat sig op på sin scooter, blev slået adskillige gange i hovedet og faldt besvimet omkuld. Nordmanden lå i koma i 19 timer, men døde desværre, forklarer politikaptajnen.

Det er anden gang inden for kort tid, at en nordmand mister livet i Pattaya. I midten af august omkom en 52-årig mand ved en trafikulykke på en motorvej uden for byen.

Hans 16-årige thailandske kæreste mistede også livet, da nordmanden mistede kontrollen over motorcyklen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Uhyggeligt voldshelvede: Slået med økser og jernstænger - holdt indepærret i varevogn
Iskold tyv: Tømmer mors bil mens hun besøger børnenes gravsted
Det er Jørn, der er død
Tre groteske overfald på SAMME kvinde - i SAMME uge: Holdt hende indspærret på offentligt toilet
Mand hårdt kvæstet: Ramt af flyvende informationsskilt mens han stod og ventede på konen
Tricktyve havde udset nemt offer i 89-årig kvinde med rollator: Men da tog de fejl
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik