Dødsbilists kæreste: ’Jeg har svært ved at huske det’

Kæresten til den 25-årige dødsbilist havde svært ved at huske alle detaljer omkring ulykken, da hun skulle afgive sin forklaring i retten

  • Den 25-årige dødsbilist fra Forum erkender, at han pårkørte og dræbte den 10-årige Songül, men ikke at det skete under skærpende omstændigheder. Foto: Mogens Flindt/privat
Den 25-årige dødsbilist fra Forum erkender, at han pårkørte og dræbte den 10-årige Songül, men ikke at det skete under skærpende omstændigheder. Foto: Mogens Flindt/privat
1 af 1
Lokalavisen.dk – 112

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (ekstrabladet.dk): Kæresten til den 25-årige dødsbilist var Forum var dybt påvirket, da hun afgav sin forklaring i retten i dag. Hun var med i bilen, da hendes kæreste påkørte og dræbte den 10-årige Songül Altuntas 24. november sidste år.

Ulykken skete ved Forum St. på Frederiksberg, da den tiltalte overhalede en bil ved et fodgængerfelt. Han troede, at bilen skulle dreje til venstre, men den holdt tilbage for Songül og hendes mor, der begge blev påkørt af den tiltalte.

Forsvareren og tiltalte snakkede sammen omkring kærestens tilstand, inden hun skulle i vidneskranken.

- Hun har det meget dårligt, sagde tiltalte til sin forsvarer, og den unge kvinde græd da også så meget, at hendes mascara løb ned ad hendes kinder, mens hun gav sin forklaring.

'Ikke specielt hurtigt'
I afhøringen af kæresten havde anklageren meget fokus på, hvorvidt tiltalte stoppede helt op inden fodgængerfeltet, eller om han havde holdt en konstant fart, da han overhalede bilen foran og påkørte Songül Altuntas.

- Måske har vi stået stille, men det var ikke længe, eller måske trillede vi meget langsomt bag den bil, som lå foran os, forklarede kæresten i retten. Hun virkede ikke til at være helt sikker på forløbet.

Kæresten forklarede, at han satte farten op, da de skulle overhale bilen.

Se også: Mor og datter fløj 27 meter gennem luften

- Jeg synes ikke, at vi kørte specielt hurtigt. Måske 50-60 km/t, forklarede hun.

Da hun virkede til at være lidt tøvende i sin besvarelse, bad anklageren hende om at uddybe, hvorvidt de holdte stille bag bilen. Da udbrød kæresten:

- Jeg prøver ikke på at sidde her og lyve. Jeg har svært ved at huske det.

Mens hun blev afhørt, kiggede tiltalte ned i bordet, og ganske få gange kiggede han op på hende. Han havde det tydeligvist svært ved hele situationen. Han trak vejret tungt flere gange, da hun berettede om hendes opfattelse af hændelsesforløbet.

Hun mente ikke, at kæresten havde kørt voldsomt.

- Vi kørte ganske normalt, og jeg følte ikke, han kørte underligt eller noget. Vi hørte hverken radio eller talte i telefon. Vi skulle bare hjem, sagde hun.

Der ventes at falde dom i sagen i morgen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik