112

Politiet fastslår: 17-årigt pigevoldsoffer kørte næsten nøgen hjem i s-tog

Hjulpet hjem af bekendt efter groft overfald - tre 15-årige veninder sigtet for grov vold

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

Kun iført en lånt hættetrøje måtte det 17-årige voldsoffer køre hjem i S-tog efter et voldsomt overfald.

Forinden var pigen blevet tævet og ydmyget på et grønt område i Karlslunde mellem Køge og København af en flok tidligere veninder.

Læs her:

Se også: Sigtet: 15-årige piger tæskede og brændte veninde - offeret afhørt

Der har tidligere været uklarheder omkring, hvordan voldsofferet kom hjem efter overfaldet. Pigen bor hjemme hos forældrene i Brøndby Strand.

– Vi har nu uddybende afhørt offeret. Vi kan slå fast, at hun er kørt hjem i S-tog. En mandlig bekendt havde lånt hende sin trøje, siger Kim Lech, efterforskningsleder, Midt- og Vestsjællands Politi.

– Den bekendte har vi også afhørt. Vi mener ikke, han har noget med sagen at gøre, siger efterforskningslederen.

Hvornår, og hvor den 17-årige mødte den mandlige bekendte efter overfaldet, vil han ikke uddybe.

Motivet til overfaldet bunder tilsyneladende i et jalousidrama, erfarer ekstrabladet.dk.

Det vil efterforskningslederen dog ikke bekræfte. Ej heller om den bekendte, der fulgte offeret hjem og lånte hende en trøje, på den ene eller anden måde er viklet ind i forhistorien til overfaldet, vil efterforskningslederen kommentere.

Tre 15-årige piger er sigtet og surrogatfængslet for overfaldet, hvor offeret blev tævet, sparket, brændt med cigaretter og en lighter samt fik hevet hår ud hovedbunden.

Til sidst fik offeret flået tøjet af, der blev smidt i en nærliggende sø. Da hun begyndte at skrige, fik hun sat en kniv for struben. Her truede voldsbødlerne med at skære halsen over på hende, hvis ikke hun holdt sin kæft.

De sigtede, der i forvejen kendte offeret, var frem til overfaldet anbragt på en døgninstitution. Mindst en af de sigtede har tidligere været involveret i en anden voldssag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik