Samfund 3 timer siden
Opgørelse: Vi får færre dræbte med lavere fart
Krig & katastrofer 4 timer siden
Luftalarmer lyder i det sydlige Israel
Samfund 4 timer siden
Gert bo får konen smidt ud af landet
Samfund 4 timer siden
Fixerum er en succes: Ingen døde trods 301 overdoser
Dansk Politik 5 timer siden
Sønvdal efter to års stilhed på Facebook: Om meget kort tid kommer valget
Film, tv & radio 5 timer siden
Dansk kanindrab i liveradio går verden rundt
Politik 5 timer siden
Håbefuld Fabius: Klimamøde kan vende København-fiasko
Politik 5 timer siden
Ny meningsmåling viser fortsat stærk blå blok
Politik 6 timer siden
EU-lande enes uden helt at enes om bistandsmål
Samfund 6 timer siden
Forsvarere: Sosu'er skal frifindes for patientdrab
Politik 6 timer siden
Vismænd: Stor usikkerhed om asyludgifter
Terror 6 timer siden
Vilks efter Krudttønden: Tror på sikkerheden i København
Krig & katastrofer 6 timer siden
Danske Fly i offensiv mod IS: Kaster 16 bomber mere
Samfund 7 timer siden
Muslimsk televangelist: Onani gør dine hænder gravide
Samfund 7 timer siden
Kræsne danskere? Mammun elsker sit job til mindsteløn
Samfund 7 timer siden
TV: Tigerkillinger er kommet på græs
Samfund 8 timer siden
#alleelskerrikke: 12-årigt mobbeoffer får stor støtte på Instagram
Dansk Politik 8 timer siden
Løkke-støtter håner hemmelig minister-plan
Politik 9 timer siden
Ny meningsmåling viser større opbakning til Thorning
Dansk Politik 10 timer siden
Beslutning om nye kampfly går ind i afgørende fase
112

Sigtet: 15-årige piger tæskede og brændte veninde - offeret afhørt

Afstraffet af veninder - 15-årige sigtet for grov vold og mishandling

Sent tirsdag aften blev hun udsat for et brutalt overfald. Tre veninder er nu sigtet og fængslet for overfaldet.

Først i dag har offeret været frisk nok til, at politiet uddybende har kunnet gennemføre en afhøring.

- Vores folk har i dag afhørt hende. Vi er blevet klogere på sagen. Men fordi grundlovsforhøret var holdt lukkede døre, og på grund af sagens efterforskning, vil jeg ikke udtale mig om sagen i detaljer, siger Kim Lech, efterforskningsleder, Midt- og Vestsjællands Politi.

- Men der er tale om en meget alvorlig sag med et forløb, der ligger langt uden for, hvad vi normalt ser, tilføjer efterforskningslederen.

Groft overfald
Og overfaldet var brutalt. Hår var revet ud af hovedbunden. Ansigt og krop var brændt med cigaretter. Offeret var blevet slået og sparket. Desuden var tøjet blevet flået af den 17-årige pige og smidt i den nærliggende sø.

Da det chokerede offer til sidst skreg i frygt og afmagt, satte en af plageånderne en kniv for hendes hals og truede hende på livet, hvis ikke hun holdt mund.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger, kan motivet for overfaldet bunde i jalousi.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger var den 17-årige taget hen til området sammen med de nu sigtede piger, som hun kendte i forvejen.

To 15-årige samt en 16-årig pige blev ved retten i Roskilde i går sigtet og varetægtsfængslet i surrogat i foreløbigt tre uger i forbindelse med overfaldet, der skete ved på et grønt areal ved en lille sø i Karlslunde mellem København og Køge.

Bor på institution
De tre sigtede bor ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger sammen på en døgninstitution på den Københavnske Vestegn, mens offeret bor hjemme hos forældrene i Brøndby Strand-området.

Den ene af de sigtede kommer selv fra Brøndby Øster, hvorfor hun allerede kendte offeret fra lokalområdet, inden hun flyttede til døgninstitutionen.

Angiveligt har hun psykiske problemer, der blandt andet bunder i opvækst i en dysfunktionel familie med voldelige overgreb.

På døgninstitutionen mødte hun de to øvrige sigtede, som hun siden præsenterede for den 17-årige, og siden hang de fire ud sammen.

Nægter sig skyldige
Efter overfaldet tog pigen hjem til forældrene, der kontaktede politiet.

Ved gårsdagens retsmøde nægtede de sigtede sig skyldige.

– Vi har ikke gjort noget, sagde de samstemmende til familiemedlemmer, der også var mødt op.

Samtidig brokkede de sig højlydt og forlangte at få lov til at ryge cigaretter, samt at de tilstedeværende kvindelige betjente ikke skulle røre ved dem.

familien i chok
Ganske forståeligt er familien til den 17-årige pige dybt rystede over den brutale vold.

– Det er meget forfærdeligt, siger familien til ekstrabladet.

Yderligere ønskede de i går ikke at sige i forbindelse med overfaldet.

Ifølge politiet er pigen efter overfaldet blevet tilset på skadestuen, ligesom psykologhjælp skal bringes i spil.

Pigevold:

– Piger er mere udspekulerede end drenge. De er jo ikke lige så store og fysiske som dem. Så derfor tror jeg, at de går anderledes til værks, siger Gyda Heding, leder af Pigegruppen, et tilbud fra Københavns Kommunes til socialt udsatte piger.

Hun tror ikke, at drenge og piger er markant anderledes, når de går amok. Det, der spiller den største faktor, er de unge pigers fysiske formåen. Derfor har volden en anden karakter, men det betyder dog ikke, at de er mere voldsomme end drenge.

Desuden mener hun, at graden af vold kan tilskrives pigernes manglende erfaring.

- Pigerne er som regel uerfarne i sådan nogle ting. Jeg tror ikke, at de altid selv er bevidste om, hvor alvorligt det er.

Gennem de seneste år har der været flere sager, der alle ligner sagen fra Karlslunde, hvor unge piger har tævet og ydmyget deres ofre.

Forløbet er stort set det samme. Gerne kommer de voldelige piger fra socialt udsatte familier præget af svigt og misbrug. Overfaldene forløber ligeledes efter et mønster, hvor ofrene udsættes for vold samt grove ydmygelser.

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk