Persondata politik

Bådulykke: Mand død efter kapsejlads

63-årig sejler fra Nordsjælland er omkommet, efter han blev kastet i vandet ud for Lynæs Havn

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

En fatal sejlbåds-ulykke har onsdag aften kostet en 63-årig mand livet i bølgerne ud for Hundested i Nordsjælland.

Manden, som var om bord på båden sammen med tre andre personer, var på vej ind mod Lynæs Havn efter en endt kapsejlads, da ulykken fandt sted.

- Det tyder på, at bommen på båden er svunget ind og har ramt to af dem og kastet dem i vandet, fortæller vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi.

- Den ene af personerne - en 63-årig mand fra Gribskov Kommune - er afgået ved døden, tilføjer vagtchefen.

Den anden person, som havnede i vandet, er uskadt efter ulykken.

Der blev slået alarm omkring klokken 20.45, og en helikopter og flere skibe deltog i redningsaktionen, men den 63-årige mands liv stod ikke til at redde.

Det vides endnu ikke, om det er vandet, slaget fra bommen eller måske et hjertetilfælde, som har kostet nordsjællænderen livet.

- Dødsårsagen er ikke umiddelbart fastlagt, og det skal et ligsyn fastslå, siger vagtchef Palle Jørgensen.

Den ulykkesramte båd er tysk, men alle ombordværende var danskere.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik