112

3-årig dreng faldet ned i bunker

En tre-årig dreng er faldet ned i en gammel bunker i Kongens Have under leg

  • Drengen faldt omkring tre meter ned i skakten til bunkeren. Foto: Jesper Mortensen
Drengen faldt omkring tre meter ned i skakten til bunkeren. Foto: Jesper Mortensen
1/4
Næste »

En afdækning af en gammel beskyttelsesbunker i Kongens Have i København brød sammen, da en tre-årig dreng legede på bunkeren i eftermiddag.

Han faldt ned i en cirka tre meter dyb skakt i betonbunkeren, men slap uden skader. Han græd, da han blev båret ind i ambulancen, der kørte ham til undersøgelse på Rigshospitalet, fortæller ekstrabladet.dk´s reporter på stedet.

Vagtchef Jens Kristiansen, Københavns politi, oplyser, at undersøgelsen på hospitalet viste, at drengen slap uskadt, og han er nu genforenet med sin far.

Københavns Brandvæsen blev sendt til ulykken kort efter klokken 14. Men brandvæsenets specialtjeneste kom ikke i brug, da de første brandfolk på stedet fik reddet drengen op.

- Drengen stod op, men var en smule rystet, sagde central vagtleder Henrik Olesen, Københavns politi, kort efter.

Politiet undersøger nu, hvordan ulykken kunne ske.

På udflugt med familien
ekstrabladet.dk erfarer, at drengen var på udflugt med sin familie i Kongens Have.

Ulykken skete inde i Kongens Have ved indgangen fra Kronprinsessegade og Dronningens Tværgade.

Indgangen til den gamle bunker er skjult mellem nogle store buske. Det var tydeligt, at den gamle træafdækning var rådden og knækkede, da drengen stillede sig på brædderne.

Ifølge Slotte og Kulturejendomme (tidligere Slots- og Ejendomsstyrelsen), der ejer Kongens Have, ligger ansvaret for vedligeholdelsen af de gamle bunkere hos Københavns Brandvæsen.

Bunkeren er nu afspærret, så der ikke sker flere uheld.

- Vi har folk i Kongens Have, som nu tjekker de øvrige bunkere for at se, om der er problemer. Der skulle nødigt ske mere, siger pressechef Jesper Thomas Møller fra Slotte og Kulturejendomme.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Video: Kan du genkende champagnerøveren?
Er din hund ulovlig? Nyt DNA-register oprettes omgående
Politiet svigtede - nu skal vagter gøre Søllerød trygt
14-årig drengs ben blev knust af vanvidsbilist: Mystisk sort bil efterlyses
45-årig tiltalt for overgreb på otte små drenge: "Det er ikke et uheld, hvis man stikker hånden ned i bukserne på børn og berører deres kønsdele"
Jagtede ekskæresten på motorvejen: Sigtet for at knivdræbe hendes hunde - og sende billederne til hende
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik