Tobias' mor rystet over stedfars forklaring

René Jensen Würfel fortæller i dag sin version af, hvad der skete natten til 18. juli sidste år, da 15 måneder gamle Tobias døde af mishandling i sin mor og stedfars hjem

  • Tobias havde 80 skader på kroppen, da han døde. (Privatfoto)
« Forrige
Tobias havde 80 skader på kroppen, da han døde. (Privatfoto)
1 af 3
Næste »
Lokalavisen.dk – 112

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

RETTEN I SØNDERBORG (ekstrabladet.dk):

Det er en tydeligt påvirket Mona Nissen Thomsen, der overværer den rekonstruktionsvideo af Tobias' sidste timer, som lige nu i Retten i Sønderborg bliver afspillet med René Jensen Würfel i hoverollen. Det er hans version af, hvad der skete den 17. juli - aftenen før, den 15 måneder gamle dreng afgik ved døden 18. juli.

Hun sidder ved siden af sin forsvarer og ryster på hovedet, mens hun grædende ser videoen, og hun krammer et papirlommetørklæde.

Parret er tiltalt for vanrøgt og grov vold med døden til følge mod Monas 15 måneder gamle søn.

LÆS OGSÅ: Mona: René kaldte Tobias torturbarn

LÆS OGSÅ: Mona til alarmcentralen: Min søn er død - stendød

I videon viser René, hvordan han er i kælderen med Tobias, da drengen falder på flisegulvet. Han hører et dunk, hvorefter drengen klynker og græder.

Ifølge René er drengen groggy, og ved bevidsthed men dog ikke sig selv.

- Jeg nappede ham lidt for at få ham til at reagere, siger René.

Ifølge René sidder han med Tobias i sofaen, mens Mona er i køkkenet.

Tobias bliver på et tidspunkt meget varm, og stedfaren foreslår, at de bruser ham med lunkent vand. På den måde får parret lidt mere liv i ham, men han er stadig ikke sig selv. De sætter sig i sofaen med ham, fortæller René.

- Jeg bliver lidt frustreret, fordi han ikke reagerer, så jeg tager ham, napper ham og niver ham lidt, siger René og demonstrerer hvordan han også dasker Tobias og svinger ham rundt.

Der er dog en verden til forskel på Renés udlægning af de handlinger og Monas forklaring i mandags.

I mandags fortalte 22-årige Mona Nissen Thomsen retten, at hendes søn var blevet slået bevidstløs, og at René efterfølgende udsatte drengen for et sandt voldsorgie. I forsøget på at få drengen til at reagere bed, slog og ruskede han den 15 måneder gamle dreng, ligesom han slyngede ham rundt i arme og ben og kylede barnet ind under den kolde bruser to gange. Ifølge Mona efterlod René Tobias forslået, bevidstløs og med svære vejrtrækningsproblemer.

Ifølge stedfaren var han ikke nær så hårdhændet, og da René skulle mødes med en ven, var drengen groggy men vågen.

- Han kiggede lidt på mig, men var selvfølgelig træt, siger René, som efterlod Tobias med sin mor fordi han skulle ud til en ven.

Hvad der er sket derefter, ved han ikke, hævder han.

LÆS OGSÅ: Mona faldt i søvn ved siden af livløs Tobias

LÆS OGSÅ: Kommunen: Vi svigtede Tobias

SAGEN TOBIAS

Tobias Schmidt Jørgensen døde natten til 18. juli sidste år efter at være blevet udsat for omfattende mishandling. Mona Nissen Thomsen er sammen med sin daværende kæreste René Jensen Würfel tiltalt for grov mishandling og vold med døden til følge.

Ifølge anklageskriftet startede mishandlingen allerede i midten af maj 2011, hvor drengen på daglig basis blev udsat for vanrøgt og mishandling. For eksempel blev han efterladt i et mørkt kælderrum - uden håndtag på indersiden af døren.

Natten mellem 17. og 18. juli blev Tobias, ifølge anklageskriftet, holdt ind under den kolde bruser flere minutter ad gangen, ligesom han blev bidt, rusket, tævet og slynget rundt, indtil han mistede bevidstheden og døde.

Om morgenen slog Mona selv alarm.

Retsmedicinerne i alt 80 skader på Tobias krop. Deriblandt mere end 30 bidemærker.

Svigtet i 479 dage
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan Tobias blev svigtet gennem sit 479 dage korte liv. Ikke kun af sin mor og stedfar.

Avisen har via Tobias' pårørende fået aktindsigt i alle papirer vedrørende den lille dreng. De viser, at Kolding Kommune blev advaret om Tobias' mistrivsel af både fagfolk og familiemedlemmer i alt seks gange i løbet af de 15 måneder, han levede.

Mest alvorlig var underretningen fra en overlæge på Vejle sygehus, som efter at have tilset Tobias' mor i maj, skrev til kommunen og forudså en familietragedie. Moderen bad selv kommunen om hjælp til sin moderrolle otte gange.

Alligevel udeblev hjælpen, og da sundhedsplejerske og socialrådgiver var på hjemmebesøg mindre 23. juni konkluderede de, at Tobias havde det godt. 'Tobias er så fin at se på', står der blandt andet i journalen. På det tidspunkt havde han, ifølge anklageskriftet, været udsat for mishandling i mere end en måned.

Tobias forældre kæmpede om forældremyndigheden. Mona nægtede at udlevere drengen til faderen, Jan Schmidt Jørgensen, og da Jan mandag 18. juli 2011 mødte op i retten i Sønderborg i forvisning om, at nu skulle han genforenes med sin søn, fik han i stedet beskeden om, at Tobias var død i løbet af natten.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik