Død mands sidste timer kortlægges

Politiet er tæt på at have kortlagt en 49-årig mands sidste timer, før han døde i Sakskøbing Havn. Endnu er ingen mistænkt for drab

Ud over de tekniske spor på det sted, den 49-årige blev fundet, arbejder politiet med at kortlægge den dødes sidste timer. (Foto: Per Rasmussen)
Ud over de tekniske spor på det sted, den 49-årige blev fundet, arbejder politiet med at kortlægge den dødes sidste timer. (Foto: Per Rasmussen)

Politiet arbejder fortsat intenst på at finde ud af, hvad en 49-årig mand, der søndag blev fundet i vandet ved Sakskøbing Havn, lavede i sine sidste timer.

Manden blev fundet bundet på hænder og fødde. En obduktion viste, at han druknede, og politiet efterforsker sagen som et drab.

- Vi arbejder stadig på at kortlægge hans færden lørdag aften. Vi et nået et pænt stykke, men mangler nogle få timer sidst på aftenen, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn Nielsen til ekstrabladet.dk.

Den 49-årige alkoholiker, der boede på forsorgshjemmet Saxenhøj, blev sidst set klokken 21.15 ved en kiosk på Nystedvej. Da han forlod kiosken, gik han op mod byen.

Frygtede kammerater
Der var ikke ydre tegn på vold mod den 49-årige, som oprindelig kom fra Svogerslev ved Roskilde. Det har været fremme, at han ventede besøg af sine tidligere kammerater, og at han i den forbindelse frygtede en afstraffelse. Men det vil Søren Ravn Nielsen ikke bekræfte.

- Vi er opmærksomme på det, men der er ikke noget, der får os til at mistænke dem, siger han.

I det hele taget er både motiv og eventuelle mistænkte svært at få øje på. Og indtil den dødes - eller dræbtes - færden er klarlagt, vil politiet ikke sige noget om det.

- Inden vi har klarlagt hans færden, vil vi ikke kunne sige mere om motiv eller mistænkte, siger Søren Ravn Nielsen.

En stille type
Flere lokale beboere siger til Lolland-Falsters Folketidende, at den 49-årige alkoholiker var en sød og rar mand, som var en stille type.

Da den 49-årige blev fundet af en morgenvandrer, sad hans bukser ned om anklerne og skjorten var krænget op under hagen.

1 af 2 Den 49-årige blev fundet bundet på hænder og fødder i havnen i Sakskøbing. (Foto: Per Rasmussen)
2 af 2 Ud over de tekniske spor på det sted, den 49-årige blev fundet, arbejder politiet med at kortlægge den dødes sidste timer. (Foto: Per Rasmussen)
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen