112

Elev fra dansk guideskole voldtaget

20-årig norsk pige var forsvundet i ni timer - dukkede op på guideskolens hotel i Spanien søndag middag med hukommelsestab efter angiveligt at have været udsat for voldtægt

  • Skandinaviens største guideskole har base her på det mondæne Aqua Hotel Promenade i feriebyen Pineda de Mar på Costa Brava-kysten nord for Barcelona. En af skolens elever, en 20-årig norsk pige, blev angiveligt voldtaget natten til søndag. Den norske pige husker stort set intet, så spansk politi håber, at undersøgelser af pigen kan kaste mere lys over sagen. (Foto: privatfoto).
Skandinaviens største guideskole har base her på det mondæne Aqua Hotel Promenade i feriebyen Pineda de Mar på Costa Brava-kysten nord for Barcelona. En af skolens elever, en 20-årig norsk pige, blev angiveligt voldtaget natten til søndag. Den norske pige husker stort set intet, så spansk politi håber, at undersøgelser af pigen kan kaste mere lys over sagen. (Foto: privatfoto).

Solen skinner så langt fra med samme styrke som hidtil på de 104 elever på Skandinaviens største guideskole i Pineda de Mar 60 kilometer nord for Barcelona.

Årsagen til det mentale skydække er, at én af skolens elever, en 20-årig norsk pige fra Bergen, natten til søndag angiveligt blev voldtaget i en tåge af alkohol og måske narkotika. Den 20-årige pige, hvis identitet Ekstra Bladet kender, husker kun meget lidt, fra hun sidst blev set af et par andre elever fra guideskolen på en bar ved halv-fire tiden om morgenen, og indtil hun gik ind igennem Aqua Hotel Promenades hoveddør søndag middag.

Se også: Danske turister i dødsulykke i Egypten

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger efterforsker spansk politi sagen med en mistanke om, at den 20-årige var udsat for en såkaldt drugrape, hvor offeret bedøves med narkotika, inden hun misbruges seksuelt.

- Jeg kan desværre bekræfte, at én af vores elever formentlig er blevet voldtaget, men vi ved intet om, hvorvidt hun har været bedøvet af narkotika. Hun husker kun meget lidt og har haft en blackout i mange timer, siger administrerende direktør hos Service & Co, Christiane Karlsen, til Ekstra Bladet.

Var først til fodbold
Service & Co, der har base i Aarhus, sender op mod 600 elever til deres guideskole i det nordlige Spanien hvert år. Lige nu er 104 elever i gang med det fem uger lange kursus, som koster 24.000 kroner inklusiv undervisning og forplejning. 65 af eleverne er danske, 34 svenske og fem norske. Kurset munder ud i en anbefaling fra Service & Co, og har eleverne først en positiv én af slagsen, lover guideskolen dem til gengæld et job i et rejseselskab.

Den norske pige, der betegnes som sød og dygtig, var ifølge Ekstra Bladets oplysninger med en større flok guide-elever på baren De Tulp i feriebyen Pineda de Mar på Costa Brava-kysten lørdag aften i forlængelse af, at flere af eleverne havde været til fodbold på Europas største stadion, Camp Nou i Barcelona. Her havde de set de katalanske stjerner skuffe med et overraskende 2-2 resultat mod upåagtede Getafe.

Se også: Dansk turistbus væltet i Sharm el-Sheikh

Det skuffende fodboldresultat lagde dog ikke en dæmper på guide-eleverne, der drak rigeligt og morede sig kosteligt, da de returnerede til feriebyen ud på aftenen.

- Vi er naturligvis alle meget kede af det på den norske elevs vegne, og vi har nedlagt forbud mod, at hun drikker alkohol igen, mens hun er på kurset, siger Christiane Karlsen.

Afviser at have truet eleverne
Kilder tæt på sagen siger til Ekstra Bladet, at eleverne søndag blev truet med at blive smidt hjem fra guideskolen, hvis de ikke forholdt sig tavse om voldtægtssagen. Truslerne kom ifølge kilderne fra guideskolens instruktører, efter at den omtumlede nordmand var kommet tilbage til skolens base på Aqua Hotel Promenade søndag middag.

- Det kan jeg klart afvise. Vi har derimod bedt alle eleverne om at passe på den norske pige og hinanden. Vi har ytringsfrihed og ingen interesse i at benægte fakta. Til gengæld er vi interesserede i at beskytte offeret så godt som muligt, siger Christiane Karlsen.

Se også: Ruder blæst ud på danskerhotel

I første omgang ønskede den norske pige ikke at gå til politiet, men Service & Co´s medarbejdere på stedet insisterede på at anmelde sagen. Også selv om pigen ikke havde synlige, fysiske spor fra en voldtægt.

- Pigen kom efter afhøring hos politiet til undersøgelse på hospitalet. Når vi kender resultaterne af den undersøgelse, har politiet forhåbentlig en bedre chance for at opklare sagen. Som den ser ud nu, husker eleven kun, at hun sagde nej. Hun erindrer intet om hvor, hvornår, hvem og hvor mange, der har været i kontakt med hende i de mange sorte timer, indtil hun vendte tilbage til hotellet, fortæller Christiane Karlsen.

Ændrer intet
Medejer af Service & Co, Palle Højsholt, pointerer, at guideskolen er milevidt fra at være en druktur for de unge skandinaver.

- Eleverne har undervisning hver dag i de fem uger, kurset varer, så de er igennem et stramt program. Derfor er det desto mere synd og ærgerligt, at en glad aften i byen skulle slutte på denne måde for den norske pige.

Se også: Danskere hjem med skræk-fly

- Sagen har selvfølgelig lagt en dæmper på stemningen, men der er ingen planer om at ændre kurset eller andet. Vi kører videre som planlagt, siger Palle Højsholt, der fornylig selv var nede at undervise på guideskolen.

Det igangværende kursus slutter 24. maj, og den norske pige har ifølge Ekstra Bladets oplysninger tænkt sig at gennemføre det som planlagt.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Disse mænd plyndrer Fakta-butikker på stribe for cigaretter: Kan du genkende dem?
Gruppe af indvandrerdrenge skabte rædsel i bus: Uddelte lussinger og spark til passagerer og truede med kniv
Millionsvindel i børnehave: Lederne sendt hjem og meldt til politiet
5 plejere dræbt af beboere siden 2012: Hvorfor får de ikke samme opmærksomhed som dræbte politibetjente?
Syv elever bortvist fra skole: Udsatte andre elever og trafikanter for alvorlig fare
Video: Se danske betjentes rørende æres-parade for dræbt kollega
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen